Et af AMDs våben mod Intels kommende Core 2 Duo, er massive prisnedsættelser på Athlon 64 og Athlon 64 X2. Athlon 64 er allerede faldet med op til 50 %, og vil falde yderligere 20 - 30 % efter introduktionen af Intels nye linje af processorer.
Samtidig varsler AMD med prisfald på mellem 35 og 50 % på deres Athlon 64 X2 linje af processorer, prisfaldet vil ske den 24. juli - dagen efter Intels introduktion af Core 2 Duo.
Et sådant prisfald vil gøre ondt på AMD, og man kan forvente at firmaet vil tabe penge i det sidste halvår af 2006, eller indtil at 65nm produktion kommer op og stå på Fab 36. Når det sker, vil AMD kunne producere langt flere processorer, til samme pris, og dermed tjene flere penge pr. processor.
De helt klare vindere er os slutbrugerne, vi vil kunne anskaffe højt-ydende Dual-Core processorer med lavt strømforbrug, til omkring 1.500 kroner - eller måske endda endnu billigere - og det er uanset om der står AMD eller Intel på dem.
Læs mer her: http://www.hkepc.com/bbs/itnews.php?tid=613657&starttime=0&endtime=0