Der har været en del spekulationer om den kommende tid i kølvandet på nyheden om AMD's overtagelse af ATI. Blandt andet har The Inquirer i mandags bragt en nyhed om, at Intel havde opsagt ATI's licens til at producere chipset til Intel's bus.
Det afvises nu af Dailytech, som åbenbart fra intern side hos Intel har fået at vide, at der ikke er lavet noget om i aftalen mellem ATI og Intel. Det er muligt, det engang vil være anderledes, men indtil videre kører aftalen, og det vil den blive ved med, indtil der kommer en udtalelse fra Intel og ATI. En eventuel ændring af aftalen vil ikke ske fra den ene dag til den anden.
Så vi kan godt regne med at få ATI's RD600 chipset at se i år 2006. RD600 er ATI kommende high-end chipset til Intel, som understøtter Conroe og skal konkurrere med nForce 590 SLI Intel Edition og Intel 975X Express.
Links:
The Inquirer's nyhed om ophør af aftalen:http://www.theinquirer.net/default.aspx?article=33225
Dailytech's afvisning af dette:http://www.dailytech.com/Article.aspx?newsid=3494
Intel's pressemeddelelse fra 2001 om aftalen med ATI:http://www.intel.com/pressroom/archive/releases/20010110cor.htm