Det har været skrevet utallige gange i vores eget forum, og der har været en stor enighed om at EDBpriser er blevet forvandlet fra forbrugernes paradis, til forhandlernes paradis.
Forhandlerne har udnyttet at konkurrencen altid kun har ligget på prisen, og derfor har det været et smart trick at have den laveste pris, og lyve om hvorvidt man har varen på lager eller ej.
Noget tyder nu på at EDBpriser har fået øjnene op, da deres seneste undersøgelse viser ganske skræmmende tal:
"»Til spørgsmålet om: ?Ved dit sidste køb gennem Edbpriser.dk, blev leveringstiden overholdt?? ? svarede 65 procent, at de fik deres ting til tiden mens 30 procent ikke havde den samme oplevelse. Og hele 5 procent valgte at annullere deres ordre. I alt deltog 4932 personer i undersøgelsen, og det må siges at være et vink med en vognstang.«" Skal vi som forbrugere igen kunne stole på hvad der står skrevet på EDBpriser? Eller er dette bare et forsøg på at redde ansigt? Uanset hvad, så er EDBpriser kommet med en melding, så må tiden jo vise om det holder. Vi krydser i hvert fald fingre!
Læs mere på ComOn:
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=28865