SONY lancerer i øjeblikket deres længe ventede Playstation 3 i USA.
For blot en uge siden blev konsollen lanceret i Japan, hvor der langt fra var nok konsoller til de mange mennesker der ventede i kø i flere dage.
I dag bliver der åbnet for salget i USA, Canada, Taiwan og Hong Kong - og USA melder allerede nu om episoder der ligner noget fra en film, hvor varen der var til salg var en mikstur der gav ekstra 10 år at leve i.
Folk er blevet beskudt med luftgevær, flere er blevet røvet i køen, højtstående personer forsøger at snyde og en har endda hyret vikarer nok, til at kunne købe sig til 15 maskiner. Der er opstået slagsmål iblandt de ventende når de opdager at der ikke er konsoller nok til alle, for alle vil have en del af den nye PS3.
I europa må vi vente til Marts måned med at kunne købe PS3, og som situationen er lige nu, er det sikkert meget godt, da Sony så har en mulighed for at få fingeren ud af startkanalen og have dem klar til alle!
I USA skulle der ankomme 400.000 konsoller i dag, men man frygter nu at der rent faktisk kun er det halve klar til salg i dag.
En ting er at have en spritny lækker konsol klar, en anden ting er at kunne levere den. Det virker som om at Sony har forsøgt at score lidt på julesalget. Dog er det under al kritik at man IGEN kan se at konsolfabrikanterne ikke kan levere de længe ventede varer.
Her kan vi bare sige at det er trist at skulle vente til Marts, men hellere det, end at skulle opleve den slags som de gør "derovre" :D
Læs mere her:
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=29057