OC-workbench er generelt kendt for at teste billigere bundkort. Faktisk er det et meget interessant marked, da man kan få uhyggelig meget for pengene. ASRock og ECS er de to der virkelig styrer dette marked, og OCW kigger denne gang på et ASRock med Via PT880Ultra-chipsæt. Det er et virkelig underligt chipsæt, der understøtter hvad som helst. Bundkortet understøtter samtlige LGA775-CPU'er og herunder både Core2Duo og Core2Quad med 1066 Mhz Quad-pumpet FSB.
Derudover har bundkortet både støtte for DDR og DDR2 og både AGP og PCI-express16x-slot.
Ydelsen er helt i orden og yder i en hel del tilfælde som et P965-chipsæt. Men man kan ikke få alt til under 500kr. Der er kun understøttelse for SATA 1,5Gb/s. Det er ikke dårlig da ingen harddiske alligevel kan overføre de datamængder. Men der er også kun 2stik.
PCI-express-stikket er trods 16x-størrelsen, kun 4xelektrisk. Det betyder at det kun kan overføre 1GB/s Full duplex, hvor AGP kan overføre 2GB/s half-duplex, og 16xPCI-e 4GB/s full-duplex.
Netop derfor er det især her, at ydelses-forskellen til Intel-bundkortene ses. De meget tunge spil har virkelig brug for båndbredde, men som det ses af testen er nogle spil meget mere påvirket af det end andre.
Prisen er herhjemme, er for den gamle model der ikke understøtter Quad-core, under 500kr, og er set til omkring 400kr.
Alt i alt synes jeg det er ganske godt gjort af Via, og sidder man med et gammelt Pentium4-system med DDR og AGP, kunne det være ganske smart at opgradere til dette bundkort da det er ret fremtidssikret på kryds og tværs.
http://www.ocworkbench.com/2006/asrock/4CoreDual-VSTA/g1.htm