nForce650 er indtil videre det mindste nForce6-bundkort. Det er til intel og rettet mod de nyeste Core2-processorer. Navnet er nu ganske misvisende på flere områder, og det eneste nye er en ny northbridge der også bliver brugt på nForce680-bundkortene. Det i sig selv lyder faktisk rigtig lovende, da den nye northbridge-chip skulle give mulighed for virkelig voldsom overclocking. Men ligesom 680-serien gemmer der sig gammel teknologi inden under. Faktisk er den endnu ældre end nForce680.
680 benytter sig af intet andet end en nForce570-chip fra AMD-chipsættet til at styre harddiske osv. Men nForce650 har ligesom den gamle nForce570 til intel, faktisk en nForce4-chip, kaldet nforce430. Det er en chip der især bliver brugt til bundkort omkring 500kr, men den er nu ikke så dårlig igen, da den har SATA300 med NCQ, indbygget firewall og alt hvad man stadig forventer skal være standard her.
At man benytter en 430-chip til southbridge betyder også at nForce650 ligesom nForce570 bliver begrænset i SLi. I SLi kan 570 og 650-serien kun snakke med grafikkortene ved halv hastighed. Tidligere har det vist, at det ikke betyder det store, men det kunne meget vel være noget andet med de nyeste directX10-grafikkort.