Logitech Webkamera til optagelse af musikvideo ...

Diverse d.  28. februar. 2007, skrevet af The Boss 7 Kommentarer.  Vist: 669 gange.

Filmproducerens erfaringer med webkamera til optagelse af musikvideo






Søren Petersen fra Flicker Factory er producer på musikvideoen om Pooodle, der er optaget med et webkamera fra Logitech. Denne tekst sammenfatter hans erfaringer med webvideoer.






Søren Petersen - nr. 2 fra højre - producer i Flicker Factory, og andre fra filmholdet under optagelsen af musikvideoen med Pooodle



Den 2. februar 2007 optog filmselskabet Flicker Factory på opgave af Boom! Records musikvideoen med den nye kvindelige artist Pooodle. Optagelsen foregik i designbutikken Normann på Østerbro i København. Optagelsesarbejdet stod på i seks timer. Det resulterede i halvanden times optagelsesmateriale. Det er ca. fire gange så meget som ved traditionelle filmoptagelser til musikvideoer.

Filmholdet bestod af en producer, producerassistent, fotograf, belyser, indspilningsleder og instruktør, hvilket er to-tre personer færre end ved traditionelle musikvideooptagelser.

Optagelsen foregik med webkameraet Logitech QuickCam Ultra Vision, der var fastgjort på en pc. Der blev optaget i alt fem forskellige scener til brug for musikvideoen.

Den færdige musikvideo blev redigeret sammen til tre minutter og 17 sekunder. Den 27. februar 2007 blev webvideoen vist første gang.


Pooodle på arbejde bag webkameraet. Filmholdet tilføjer lys til optagelsen. Webkameraet er placeret på en pc foran Pooodle. Optagelsen følges af medarbejderne fra Flicker Factory på en tilknyttet pc. I mellem optagelserne er der tid til at sminkøren kan komme til og lyssætningen reguleres.







På trods af de mange hjælpere er der ikke rigtig nogen tvivl om, hvem stjernen er.





Webvideo kontra traditionelle musikvideoer


?I vores virksomhed er vi ikke religiøse omkring optageudstyr og produktionsformer. Så selvom vi lige et kort øjeblik troede, at nogen var blevet tossede, da de bad os anvende et webkamera til den næste musikvideo, så tog vi det som en faglig udfordring.?

?I forhold til den traditionelle filmproduktion må vi ved optagelse med et webkamera se bort fra vores normale redskaber som dybdeskarphed, vidvinkler, kameraoptik og diverse efterbehandlingsmetoder. Det er alt sammen strippet væk, når vi bruger webkameraet. Det betyder, at slutproduktet ikke kan manipuleres, men fremstår mere autentisk?.

?Det er en stor fordel ved optagelse med webkameraet, at vi ikke skal tænke på at spare på optagetiden, sådan som vi gør med det traditionelle og dyre filmudstyr. Med webkameraet fik vi mange flere optagelser, og dermed også mange gode optagelser. Derfor tog det også kortere tid at efterredigere til et godt slutresultat.?

?Vi vil bruge et webkamera igen, hvis nogen beder os om det. Webvideoer er kommet for at blive i og med at internet har udviklet sig til så stærkt et medium i forhold til tv, der tidligere var helt enerådende, når en ny artist skulle lanceres.?

?Webkameraet ryger med i værktøjskassen på lige fod med det andet produktionsudstyr?.

Søren Petersen, producer Flicker Factory.




Filmproducerens erfaring med webkameraet


?Vi var positivt overrasket over, hvor meget vi kunne bruge Logitechs webkamera til.?

?Vi troede, vi skulle lave flere fiksfakserier med softwaren og selve optagelserne for at få det til at spille.?

?Vi havde den opfattelse, at kameraet kun kunne tage 15 billeder i sekundet, men det viste sig, at det nemt kunne håndtere alle de 30, som vi skulle bruge.?

Søren Petersen, producer Flicker Factory.


Fakta om musikvideoen
? Færdig musikvideo varer 3 min. og 17 sekunder.
? Indeholder fem scener.
? Fylder otte megabyte.
? Lys tilsat i optagelsen.
? Ellers autentisk uden effekter og manipulation.


Pooodle?s Viral Music Video kan ses på dette link: www.pooodle.com og den bliver ligeledes tilgængelig via YouTube

Mere information
Søren Petersen, Flicker Factory - 70202330 - sbp@flickerfactory.dk

Cykelskur
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2007 18:48:06
Svar/Indlæg:
151/10
Øøøøøh okay...?

Har ikke lige helt fanget pointen i det her...


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2007 19:44:53
Svar/Indlæg:
2786/120
Det er da fedt, at computer-hardware kan blive brugt til sådan noget som det her, men synge kan hun kraft-suseme ikke...

MVH.
Toke :)


The
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-03-2007 00:49:37
Svar/Indlæg:
1406/100
okey... tosser :x


Micccim
 
Overclocker
Tilføjet:
01-03-2007 20:33:02
Svar/Indlæg:
119/5
Det er da så ring som noget kan være....

90'er moves, dårlig musik og så virker det for billigt med den kvalitet. :00


tornberg
 
Superbruger
Tilføjet:
03-03-2007 20:56:25
Svar/Indlæg:
480/124
Sangens tekst er da god.
Ville også ønske jeg var Paris Hiltons hund 8)
Doggy stile :p


Tahiti
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2007 09:33:11
Svar/Indlæg:
2676/147
#4

enig enig enig :) ( All I got to say )

Tahiti


mads_spazz
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2007 15:00:30
Svar/Indlæg:
94/8
Yeah, lidt suck vid..
Og who teh_f*ck is Kathusha Babaduddi?