Så oprandt dagen - den 17. April, hvor amerikanske nVIDIA lancerede deres nye mainstream grafikkort i Geforce8-serien. Det mest spændende kort for de fleste er nok 8600GTS - topmodellen. Men også 8600GT og 8500GT er værd at kigge efter; ikke mindst pga. deres evne til at håndtere Bluray og HD-DVD film, som nVidia har forbedret siden 8800-modellen.
Gisningerne har været mange og forhåbningerne store; og nu er de hårde facts endelig kommet på bordet.
Geforce 8600GTS Så er Geforce 8600 en vinder ?
Meningerne er som altid delte, men både Anandtech og [H]ardOCP mener i hvert fald, at kortene er anbefalelsesværdige. Og set i forhold til sidste generations mainstream grafikkort, såsom 7600gt og x1650xt klarer Geforce 8600 sig da også formidabelt.
Dog ser det faktisk ud til at det populære x1950pro, som kan fås ganske billigt efterhånden(1200kr), rent faktisk kan følge med langt hen af vejen - og det til trods for at 8600GTS formentlig kommer til at koste et par hundrede kroner mere end dette.
Til gengæld har de nye kort også andet at byde på end antal billeder pr. sekund. Som sagt skulle afspilning af BluRay og HD-DVD være en leg, da 8600 har fået implementeret PureVideo VP2. Og vigtigst af alt, er der selvfølgelig understøttelse af DirectX 10.
Konklusionen må næsten være, at Geforce8600 er gode køb hvis man skal ud og investere i grafikkort nu. Men har man allerede et grafikkort ala 7600gt eller x1950pro, er der ingen grund til at slippe slanterne. I hvert fald ikke før DX10 spillene rammer hylderne...
Men stay tuned - for vi bringer naturligvis også tests af Geforce 8600 her på Hardware-TEST.dk, om ikke så lang tid... :)
Links til kilder:
http://anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=2970&p=1
http://enthusiast.hardocp.com/article.html?art=MTMyNCwxLCxoZW50aHVzaWFzdA==
http://www.theinquirer.net/default.aspx?article=38988