Her på Hardware-TEST oplevede vi at AMD's nyeste topkort, trods et skyhøjt strømforbrug, rent faktisk overclockede ganske pænt med stockkøleren. Red_martians som testede kortet opnåede henholdsvis 10% på grafikprocessoren og 18% på rammene.
Men hvad så hvis man psykopat-køler kortet samt tilfører det ekstra strøm ?
Det har vores kollegaer på både VR-Zone og Nordichardware fundet ud af. Og det viser sig faktisk at AMD har lavet en "prescott"; forstået på den måde, at selvom chippen bliver meget varm, kan den med rette køling alligevel OverClocke ret vildt.
Førstnævnte har udstyret det bitte kort med en voldsom cascadekøler, og givet det 1,35V gennem en spændingsmodifikation(v-mod). På denne måde nåede de 1GHz på både GPU og RAM - altså et overclock på kernen på cirka 35%!
Svenske Nordichardware har imidlertid leget med både vand og cascade på deres eksemplar af R600. Med de metoder og 1,45V på GPU'en har de opnået 1150MHz(55% OC!) og 1017MHz på rammene, hvilket har sikret dem verdensrekorden i 3dmark2005 foran K|ngp|n, med 30.092 3dmarks.
Personligt har jeg kun én ting at sige: Wow. Tænk hvad HD2900 bygget med 65nm teknologi kan!
Link til vor egen test af kortet:
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=7274 Links til de sindsyge OverClocks:
http://www.nordichardware.se/Recensioner/?skrivelse=448&page=11
http://vr-zone.com/?i=4946