Fra 1. september begynder Eniro at luge ud i de mange ansatte i dobbeltfunktioner. 118 ud af 680 bliver prikket ud.
Det skriver børsen.dk
Ifølge Eniros direktør Henrik Dyring har firmaet allerede taget forskud på fyringerne ved at nedlægge 10 mellemlederstillinger.
»De to virksomheder ligner jo hinanden meget og producerer stort set de samme tjenester, så der er dobbeltfunktioner over det hele. Jeg tror, at medarbejderne har forventet nogenlunde dette antal fyringer,« siger Henrik Dyring til borsen.dk.
Han mener dog, at det er umuligt, at oplyse helt præcist hvor mange fra hvert selskab, som bliver fyret, men han gætter på, at fordelingen vil være ligelig i forhold til begge selskaber.
Ved offentliggørelsen af købet den 1. juni blev det klart for de ansatte, at sommeren ville byde på en fyringsrunde. Men der bliver først sat navn på fyringerne i slutningen af august.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/2683511982/MjAwNy0wNi0yOSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMxNzEx
Nyhed leveret af http://Comon.dk