Tvivl om 840-kroners pc?en

Diverse d.  25. juli. 2007, skrevet af System 10 Kommentarer.  Vist: 413 gange.


Debatten raser på en række svenske debatforumer om firmaet Medisons tilbud om en funktionsdygtig bærbar pc til hvad der svarer til 840 danske kroner.

Er Medison et legitimt firma eller er det et veludført svindelnummer, som lokker tusindvis af mennesker til at forudbetale for et produkt, de aldrig ser? Indtil videre blæser svaret i vinden.

Det er ikke lykkedes ComOn at komme i kontakt med manden, der har svaret: Han hedder Valdi Ivancic og er Medisons stifter, og direktør. Ifølge de stærkt begrænsede oplysninger, der findes om ham i svenske aviser, er Valdi Ivancic kroatisk født og opvokset i Jönkøbing, men har de sidste fire år bådet i Brasilien med sin famile.

I 1990?erne stod han bag Sveriges første rene internet-magasin, Edison. Men hvad der bør bekymre de, der allerede har lagt deres bestilling på den usandsynligt billige pc på Medisons hjememside er, at Valdi Ivancic også er manden bag United Keys.

Her har han arbejdet på en gammel ide, som i korte træk går ud på at udstyre en computer-tastatur med små lcd-skærme på tasterne, og derpå lade dem skifte funktion fra program til program. Problemet er, at United Key allerede i 2005 begyndte at tage imod ordrer for skærm-tastaturet (der er der ingen rapporter om kunder, der i den forbindelse blev snydt). Men den dag i dag er produktet endnu ikke færdigt. På sin hjemmeside efterlyser firmaet testere, der vil afprøve den første sending af produktet, som kommer »snart«.

I forbindelse med en patentstrid med firmaet Optimus, som forsøger at lancere omtrent samme koncept, blev Valdi Ivancic 3. juli i år interviewet i sin gamle hjembys lokalavis, JNyyt. Her fortalte han de Jönköbske læsere, at United Keys rent faktisk sælger sit produkt og gav indtryk af, at det har været i handlen i et stykke tid.

Flere andre forhold synes at rejse mistanke om, at tilbudet fra Medison er lidt for godt til at være sandt.

På debatforumet hos Sweclockers.com er det kommet frem, at billedet af den superbillige bærbare pc, som Valdi Ivancics firma Medisons hævder, man selv fremstiller på sin fabrik i Brasilien, viser, at dens ydre er identisk med bærbar fra den Taiwanesiske pc-producent Clevo, der i øvrigt har omtrent samme specifikationer.

Computeren blev allerede lanceret i januar i år ? dengang til en pris af lige under 3.000 svenske kroner ? men tilsyneladende er der ingen rapporter på de svenske forum?er, hvor pc?ern nu livligt diskuteres, om forbrugere, der nogensinde har fået et bestilt eksemplar leveret fra Medison.

Omvendt er der også flere forhold, der tyder på, at Medison er et seriøst foretagende.

Infocare, der er Nordens største service- og support-virksomhed, bekræfter ifølge flere medier, at man har indgået en aftale om at levere support på Medson Celebrity, som den superbillige laptop hedder.

Telefonen hos Infocares dedikerede Medison-support blev dog i eftermiddags lukket og numeret fjernet fra Medisons hjemmeside, sandsynligvis efter massiv telefonstorm fra håbefulde laptopkøbere verden over.

Medison er trods de svenske aner et britisk indregistreret selskab med adresse i Kent, England.

Hverken direktøren eller andre personer med tilknytning til firmaet bag den superbillige svenske computer har det været muligt at få i tale til denne artikel.


Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/1077213070/MjAwNy0wNy0yNSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMxOTky

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Hamstren
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2007 19:42:14
Svar/Indlæg:
541/48
Jeg vil sgu ikke skyde penge efter sådan en før det er bevist at de kan levere den



#2
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-07-2007 22:17:43
Svar/Indlæg:
4689/105
Jeg vil også først se hvad der kommer til at ske før jeg smider penge efter det. Jeg skal bruge en bærbar til gym næste år og regner med at købe en billig en, så derfor kunne den her være et ret godt bud. Jeg vil bare se hvad der sker før jeg bestiller en. Synes også ventetiden på 4-6 uger for at få en lyder ret mærkelig. 😕


Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-07-2007 22:32:29
Svar/Indlæg:
2353/24
jeg har taget chancen, selvom det lyder alt for godt til at være sandt. Jeg har sat 840kr på højkant og hvis varen ikke dukker op og jeg ikke kan få pengene tilbage vha. Visa er det bare agrelig - beløbet er ikke større jeg godt kan leve uden.

Jeg vil sammenligne det med online poker.. man satser et beløb og man ved ikke om man vinder eller taber.


Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
25-07-2007 22:34:23
Svar/Indlæg:
1633/76
#3
hehe modigt nok - husk og skriv herinde hvordan det går

Personligt har jeg lidt svært ved at se, hvordan de kan smide noget på markedet, som næsten er billigere end OLPC projektet, som har taget en del tid og ressourcer at udvikle..


direction
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2007 23:22:33
Svar/Indlæg:
19/7
som en skrev (skrev noget ligende andet sted på nettet) det burde være noget billigere og lettere at lave end en OLPC da de har nogle krav så som:

Tab fra 1 meters højde (sammenklappet)
alternativ opladning (altså med andre midler end stikkontakt)
skal kunne holde til afrika det vil sige fra minus grader til meget meget varmt
støvtæt
skal kunne klare vandstænk
skærm der kan ses i direkte solskin
solid state disk ...generelt meget holdbare dele så der er brug for mindst muligt reparation

så hvis den ligger omkring 178$ så burde man kunne lave en low spec hverdags bærebar til 150$

...skulle man da tro 😀


Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-07-2007 01:39:50
Svar/Indlæg:
2353/24
#4
Naturligvis!


Bit
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-07-2007 10:05:41
Svar/Indlæg:
258/64
jeg har også bestilt en af dem. og som coctail skriver så kan banken hive ens penge hjem, igen hvis de bliver trukket før tid. så det har jeg ikk e store skrupler ved.
ærligt talt syntes jeg ikke det er fair over for den forhandler at der er så meget negativ hype omkring hans produkt. for hvad nu hvis det er et helt legalt projekt og man rent faktisk får ens vare efter de 4 - 6 uger? så har det jo lige pludselig kostet ham en rimelig stor omsætning. i den tid det har taget for folk at finde ud af at det er reelt nok. for jeg tror langt fra at det er alle der bliver ved med at følge med i sådan en nyhed.

anyway jeg har givet de en chance så nu må vi jo se hvad der sker... hvis jeg får min skal jeg nok poste det her samt nogle billeder og evt nogle benchmarks


Thomsen399
 
Overclocker
Tilføjet:
26-07-2007 11:00:14
Svar/Indlæg:
508/11
Jeg venter lige med at bestille til jeg ser hvordan det går for jer, der har bestilt.

Det ville da være genialt med sådan en billig bærbar, altså kun til "skole-brug".


TontonE
 
Superbruger
Tilføjet:
26-07-2007 11:22:45
Svar/Indlæg:
1093/51
Køber den bærbar, sætter den til den her http://edbpriser.dk/Products/L...

til msn og downloads 🙂


bodyman
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-07-2007 13:49:25
Svar/Indlæg:
2333/391
Lyder det for godt til at være sandt, er det nok os ;)