Penge i glemte passwords

Diverse d.  20. august. 2007, skrevet af System 1 Kommentarer.  Vist: 570 gange.


Medarbejdere, der har glemt deres password, koster årligt virksomhederne millioner af kroner i tabt arbejdsforjeneste og unødvendig helpdesk-support. Det problem har IT InterGroup i Lyngby en løsning på, men før den store verden for alvor kan få at høre om det, skal der skaffes penge til markedsføring og salg. Derfor vil IT InterGroup nu lade sig notere på First North, også kaldet baby-børsen.

IT InterGroup har specialiseret sig i adgangskontrol og såkaldt identity management. Blandt produkterne er både en række tunge sikkerhedsløsninger fra IBM samt det egenudviklede softwareprodukt FastPass, der hjælper til styring og administration af adgangsrettigheder og passwords i store virksomheder og organisationer.

Ifølge en pressemeddelelse fra firmaet er der næsten ingen grænser for, hvor fordelagtigt det kan være at anskaffe FastPass:

»FastPass er markedets hurtigste, sikreste og mest unikke selvbetjenings password-
løsning, der gør store dele af virksomhedernes helpdesk overflødig. FastPass
accelerer medarbejdernes effektivitet, så virksomheden både opnår store
omkostningsreduktioner og større arbejdsgevinster,« hedder det frejdigt med firmaets egne ord.

I det netop offentliggjorte årsregnskab for 2006 kom IT InterGroup ud med en beskedent resultat før skat på en halv million kroner ud af en omsærtning på 11 millioner kroner.

Det hedder i ledelsesberetningen, at selskabet vil foretage en børsemission i juni 2007, men ifølge dagens pressemeddelelse vil man nu først offentliggøre sit børsprospektet i slutningen af august og derpå åbne for tegning af aktier på internettet primo september 2007.

Provenuet ved aktieudbuddet forventes i størrelsesordenen 10-15 millioner kroner.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/2627513571/MjAwNy0wOC0yMCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMyMjgy

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Don
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2007 11:23:19
Svar/Indlæg:
644/8
Det skal der nok være penge i, jeg skal selv skifte pass i windows i vores lagerprogram en gang i måneden, og når man skifter må det ikke ligne det sidste, det kan godt blive svært at blive ved med at huske dem man finder på