Krav om undersøgelse af dansk Microsoft-afstemning

Diverse d.  30. august. 2007, skrevet af System 3 Kommentarer.  Vist: 290 gange.


Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har bedt videnskabsminister Helge Sander gøre rede for, om den danske beslutningsproces i forbindelse med indstillingen af Microsofts dokumentstandard også har været påvirket af pression, ligesom tilfældet har været det i Sverige.

»Det er kommet frem, at Microsoft har påvirket afstemningen i Sverige ved at få nogle af deres partnere til at melde sig ind, så de kunne deltage i afstemningen til Microsofts fordel. Den slags pression er helt uacceptabelt, og det er vigtigt, at vi får undersøgt, om noget tilsvarende er forekommet i Danmark. Alt skal på banen i den her sag,« siger Morten Messerschmidt.

Version 2 skriver i dag, at i hvert fald et af medlemmerne af dokumentudvalget under Dansk Standard har følt sig presset af Microsoft. Medlemmet, der også er en af Microsofts danske partnere, ønsker dog ikke at stå frem med navns nævnelse. Microsofts talsmand i sagen, Jasper Bojsen, beklager:

»Det er en fejlkommunikation, det er vigtigt, at man gør det, fordi man har en holdning. Vi har ikke haft en kampagne, hvor man skulle gøre sådan og sådan. Jeg kan kun undskylde og sige, at det er en misforståelse,« siger han til Version2.

Dansk Standard har deadline på søndag, for beslutningen om hvorvidt Microsoft Office XML bør godkendes som international ISO-standard.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/559333421/MjAwNy0wOC0zMCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMyNDU1

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Emil.
 
Overclocker
Tilføjet:
30-08-2007 20:11:36
Svar/Indlæg:
238/4
Yay, så kan DF rent faktisk bruges til noget? =D ;p


Mentos3
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2007 21:18:34
Svar/Indlæg:
4230/89
er jeg den eneste der tænker monopolmisbrug 😲...

OMFG hvor er det da til at få nederen på over, at de som i forvejen ejet stortset alt inden for det de arbejder med, bare ikke kan få nok, og så oven i købet snyder, og presser folk til at gøre det som de vil have det...

men fedt at det kom frem, så vi kan få den undersøgelse igang herhjemme...
kunne da være man skulle overvejen at stemme DF næste gang 😀


Niclas!
 
Superbruger
Tilføjet:
30-08-2007 23:27:57
Svar/Indlæg:
236/34
»Det er en fejlkommunikation, det er vigtigt, at man gør det, fordi man har en holdning. Vi har ikke haft en kampagne, hvor man skulle gøre sådan og sådan. Jeg kan kun undskylde og sige, at det er en misforståelse,«

Hvorfor hører man altid ovenstående, når virksomhederne laver "svipsere", som vidst ikke helt er legale fejl. De bruger altid sådan en kommentar 😕 . Skulle vi forbrugere/borgere så bare sige: "Jamen, det er da helt iorden MS. Hver kan jo lave en fejl. Hav en god dag, og lad det nu ikke ske igen." ? Men på den anden side ville det jo også være utrolig dumt for MS, hvis de selv kom frem og sagde: "Vi har prøvet at snyde (=tage epo), og vi blev fanget i det". Det giver heller ingen mening.. Verden er nok bare ond.. Rigtig ond 😲 😩