Gisningerne om Advanced Micro Devices' kommende serie af processorer, K10, vil ingen ende tage.
For et par måneder siden rygtedes det, at de første Barcelona-modeller kun ville have en frekvens på 2 GigaHertz ved lanceringen. Dette alene lød sølle i forhold til Intels 3 GigaHertz, de allerede har på markedet i skrivende stund. Dog kunne det jo forholde sig sådan, at K10s IPC var så god, at de 2GHz ville være nok til at slå konkurrenten. Desværre imponerede Barcelona ikke ved diverse fremvisninger, ved de 2GHz - tværtimod faktisk. Intels tilhængere, og sikkert også Intel selv, slog sig på lårene af grin over de få benchmarks der var tilgængelige.
Men lige som det så mørkest ud for AMD, fremviste AMD et killer-setup bestående af en 3GHz quadcore Barcelona og 3 HD2900XT grafikkort. Firmaet ville dog stadigvæk ikke lade pressen køre benchmarks, men spilydelsen virkede lovende.
Her for et par dage siden, kom TheInquirer så ud med nogle benchmarks, så utrolige at mange ikke tror på dem. TheInquirer hævdede nemlig, at de havde slået verdensrekorden i 3dmark2006, med et system bestående af en Barcelona ved 3GHz og 2 overclockede HD2900XT i Crossfire.
Endvidere var der angiveligt også blevet kørt memory benchmarks, der viste at Barcelona næsten brød 10000 MB/s-barrieren.
Hvorvidt man tror på disse tal eller ej, skal naturligvis være op til den enkelte. Men viser de sig at være sande, er der ingen tvivl om, at AMD endnu engang er en stærk kandidat til tronen.
Især hvis man tager i betragtning, at Barcelona ifølge Randy Allen, AMD's vice "præsident" for serverafdelingen, vil blive lanceret ved 2,3GHz allerede i fjerde kvartal; trods frekvensen den 10. september maks vil være 2GHz.
Yderligere skulle K10 i løbet af nogle få måneder, være i stand til at blive lanceret ved endnu større hastigheder - hvor meget er dog endnu uvidst.
Ved lanceringen den tiende, vil der være 2 slags K10 - alle vil være Opteron, senere kommer desktop processorerne:
"HE" - Highly Efficient: Max 1,9GHz,
68W TDP(!) "SP" - Standard Performence: Max 2,0GHz, 95W TDP.
"SE" - Special Edition, med de omtalte 2,3GHz, og måske endda højere frekvenser, vil senere tilslutte sig i 4. kvartal. På samme tidspunkt vil de 2 fornævnte slags, HE og SP, komme med øgede frekvenser.
Hvordan disse nye Opterons kommer til at klare sig, vil utvivlsomt vise sig om 10 dage. Og jeg tror ikke jeg er den eneste der glæder mig til at se det...
Kilder:
http://theinquirer.net/?article=41970 <- 3dmark06 WR
http://www.informationweek.com/blog/main/archives/2007/08/amd_promises_ra.html;jsessionid=TM3IGNXDWXMBIQSNDLRSKH0CJUNN2JVN?print=true <- 2,3GHz@Q4
http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=13660 <-3GHz mystik?
http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=13651 <-3GHz fremvisning