Kunne du tænke dig at blive en del af vores crew, og er der gemt en skribent i maven på dig - så send os en ansøgning. Vi søger...
Nyhedsskribenter Vi søger 2-3 nyhedsskribenter som min. 3-4 gange om ugen, skal støvsuge internettet for relevante nyheder om IT samt hardware.
Vi forventer, at du som nyhedsskribent, er god til dansk, grammatik og kan skrive engageret og inspirerende. Aldersmæssigt er du nok et sted mellem 16-99 år gammel... :-D
Artikelskribenter Vi søger 2-3 artikelskribenter, som primært skal beskæftige sig med tests af nye computerrelaterede produkter, min. 1-2 gange om måneden.
Som artikelskribent forventer vi, at du kan læse og skrive både dansk og engelsk, på et rimeligt højt niveau; samt at du er god til grammatik, så dine artikler ikke er alt for fejlbehæftede.
Du behøver ikke at have det nyeste og dyreste hardware, men det er selvfølgelig et must, at dit hardware er tidssvarede.
Aldersmæssigt er du nok et sted mellem 18 og 99 år gammel - men skulle du være lidt yngre, så send os en ansøgning alligevel. Så vurderer vi ud fra den, om du vil komme i betragtning.
Især folk med viden og interesse indenfor test af grafikkort, køleløsninger, netværk, CPU og bundkort (både AMD og Intel) søges.
Programmør Er du ASP.net programmør - og har du tid samt lyst til at hjælpe os lidt i dagligdagen med smårettelser, hører vi meget gerne fra dig.
Fælles for alle stillinger er - at der er tale om ulønnet arbejde og at der er 3 mdr. prøvetid - herefter vil vi vurdere hvordan prøvetiden gik.
Der er selvfølgelig flere goder ved, at være en del af HWTs crew; herunder muligheden for at deltage i vores forskellige events, som fx OC-LAN, udstillinger, messer, sommerfester, julefrokost og selvfølgelig årets store Cebit-messe i Hannover.
At være crew på HWT er IKKE kun arbejde - det er for os og resten af crew, i høj grad også vigtigt at finde den/de rigtige - der også kan bidrage med et socialt engagement.
Skulle du være interesseret - så send os en ansøgning på...
st@Hardware-TEST.dk mærket Ansøgning i overskriften
-og fortæl os med dine egne ord om dine færdigheder, og hvorfor vi netop bør vælge dig. Ansøgninger bør indeholde oplysninger om:
Navn
Bopæl
Telefon
Evt. brugernavn på HWT
Hvor længe du har benyttet HWT
Alder
Skolegang
Jobsituation
Sprogfærdigheder
Hvad du evt. har skrevet tidl.
Dit nuværende udstyr
Hvilke computerprodukter der især har din interesse...
Vi ser frem til at modtage rigtig mange spændende ansøgninger.
Hilsen
The Boss