PET ændrer omstridte krav til teleansatte

Diverse d.  06. september. 2007, skrevet af System 3 Kommentarer.  Vist: 310 gange.


Proceduren for sikkerhedsgodkendelsen af telemedarbejdere bliver nu lavet om, så arbejdsgiveren ikke længere får adgang til private oplysninger. Det fortæller Justitsministeriet til fagforbundet Prosa, der har klaget over PET's sikkerhedsgodkendelse af it-folk.

I forbindelse med lognings-bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. september, er det et krav, at de ansvarlige medarbejdere skal godkendes hos PET.

Problemet er, at medarbejdernes arbejdsgivere skal gennemgå de oplysninger, som vedkommende har afgivet til PET.

De oplysninger, som kræves til den højeste sikkerheds-godkendelse ? yderst hemmelig ? er dybt private. Det gælder blandt andet oplysninger om partner, gæld, udlandsrejser og ægteskabelig status.

Prosa henvendte sig i juni til Folketingets ombudsmand for at få justitsministeren til at gribe ind overfor PET.

Fagforeningen udtrykker tilfredshed med, at procedurerne nu bliver ændret.

»Godt at proceduren endelig bliver lavet om. Justitsministeren har haft en hovski-snovksi holdning til problemet, som rammer mange it-ansatte. Ministeriet har været alt for længe om at ændre på reglerne, som har været i strid med menneskerettighederne. Det er skræmmende, at de mennesker som er ansat til at gennemtænke min retssikkerhed, har været så skødesløse,« siger Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i Prosa.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/833960639/MjAwNy0wOS0wNixod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMyNTU3

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Stepa
 
Overclocker
Tilføjet:
07-09-2007 08:33:29
Svar/Indlæg:
394/36
Hvad går der lige galt for Folketingets ombudsmand / Justitsministeriet? 😕


Neurobrain
 
Superbruger
Tilføjet:
08-09-2007 02:19:40
Svar/Indlæg:
389/13
Prosa laver ikke andet end at angribe den lovgivning (terrorpakke) som er kommet for at beskytte os.

De skulle hellere begynde at tage sig lidt af deres medlemmer...


#Devastator
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-09-2007 04:11:19
Svar/Indlæg:
1581/5
terrorpakken giver massere af spildt arbejde for IT-industrien.
Den største hemsko jeg har set for nyligt er logning af alt trafik fra internet cafér, hoteller og lign. - totalt overkill, og vil "de" have adgang til internettet, så kan de køre hen til hvilket som helst villakvarter eller lejlighedskomplex og finde ubeskyttede trådløse netværk.