TDC smider pirater overbord

Diverse d.  10. september. 2007, skrevet af System 6 Kommentarer.  Vist: 242 gange.


Usenet har udviklet sig til piraternes nye paradis og det har skabt problemer for mange internet-udbydere, som kæmper med de enorme trafikmængder. TDC tager nu konsekvensen og lukker for alle de såkaldte binære nyhedsgrupper på selskabets nyhedsservere. Den største danske internetudbyder har dermed valgt en betydelig mere drastisk fremgangsmåde end de fleste andre Usenet-udbydere, som nøjes med at blokere for de mest trafiktunge nyhedsgrupper.

»Hvis vi skulle fortsætte med at opdatere de binære nyhedsgrupper, skulle vi investere et temmelig stort beløb i at købe ny hardware på grund af de enorme datamængder fra de disse grupper. Men investeringen står slet ikke mål med antallet af brugere, og derfor har vi valgt at bruge vores kræfter på de øvrige 38.000 nyhedsgrupper,« siger direktør Frank Vilstrup, TDC Online.

Lukningen rammer omkring 3.000 af de 41.000 Usenet-nyhedsgrupper. TDC's nyhedsservere modtager i øjeblikket mellem 1.500 og 1.800 gigabyte data hvert døgn, og skønsmæssigt 98-99 pct. stammer fra de binære nyhedsgrupper, som nu lukkes. Det er fortrinsvis billedfiler, videoer, software og sågar hele spillefilm.

En trafikanalyse på UsenetStats.com viser, at 11,1 pct. af trafikken kommer fra en enkelt nyhedsgruppe, alt.binaries.dvd, der som navnet antyder bruges til udveksling af piratkopierede dvd'er. Yderligere 7 pct. kommer fra alt.binaries.cd.image.xbox, mens 6 pct. skyldes alt.binaries.dvdr og 4 pct. går til alt.binaries.cd.image.

»Oprindeligt var nyhedsgrupperne på nettet tænkt som et interaktivt forum, hvor f.eks. forskere kunne udveksle artikler og nyheder på tværs af landegrænser og tidszoner. Lidt af ideen går fløjten, når man i stedet bruger faciliteten til at udveksle store datafiler, og derfor har vi valgt kun at fortsætte med de tekstbaserede grupper,« siger Frank Vilstrup.

TDC henviser sine kunder som fortsat ønsker adgang til de binære nyhedsgrupper til kommercielle tjenester.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/90761769/MjAwNy0wOS0xMCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMyNTg4

Nyhed leveret af http://Comon.dk
JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2007 14:52:42
Svar/Indlæg:
1776/116
Det er vel begrænset hvor mange der rent faktisk bruger TDC's servere til ulovlige newsgroups.. Dem der ved hvad det er, betaler for at bruge en 😛


phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2007 18:40:43
Svar/Indlæg:
1399/43
det er da også flere år siden de lukkede den mest brugte,nemlig binære music,men det skete da også først efter ekstra bladet havde haft forsider oppe med emnet flere dage i træk.


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2007 18:49:26
Svar/Indlæg:
3410/199
Hurra for Cybercity 😛

Ej. Just kidding.

Hvis TDC nu bare tog og lavede deres bredbåndspriser i samme prisniveau som vores nabolande, ville alle have penge nok til at betale for deres musik 😛


Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2007 21:51:15
Svar/Indlæg:
1633/76
Ja flot, de bliver så også brugt til noget lovligt. Trælst :no:


phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2007 22:13:47
Svar/Indlæg:
1399/43
#3
ja og hvis vores nabolande så også blev pålagt samme dækningsgrad med bredbånd så kunne det være prisen blev udlignet lidt. 😉


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-09-2007 07:13:08
Svar/Indlæg:
5410/123
Det er satme et par gb det ryger igennem der... 😲