Flere medier kan i dag fortælle at ip-telefoni-selskabet Skype har udviklet sin egen mobiltelefon. Den skal angiveligt markedsføres i samarbejde med teleselskabet 3. Telefonen skal i første omgang tilbydes til 3's kunder i de lande, hvor teleselskabet allerede er etableret ? det gælder blandt andet Danmark.
3 sælger allerede mobiltelefoner med præinstalleret Skype-software, men den nye telefon er udviklet specielt til Skype.
De tekniske detaljer eller prisen for telefonen kendes endnu ikke, men aftalen ventes offentliggjort i den kommende uge.
Skype har ifølge sine egne oplysninger 246 millioner registrerede brugere, men antallet af Skype-brugere der er online samtidig ligger normalt på omkring 10 millioner.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/3113053446/MjAwNy0xMC0yMixod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzMjE5
Nyhed leveret af http://Comon.dk