Memorex lancerer ny 16x10x40 CD-brænder

Diverse d.  18. juni. 2001, skrevet af The Boss 0 Kommentarer.  Vist: 395 gange.

PRESSEMEDDELELSE
FART OVER FELTET MED MEMOREX' NYE SixteenMAXX CD-BRÆNDER!

~ Memorex lancerer ny 16x10x40 CD-brænder med 50 blanke medier til samme
lave pris som produktets forgænger! ~

Memorex Products flytter grænser igen! I begyndelsen af juni måned er
Memorex leveringsdygtige i SixteenMAXX, der er en lynhurtig CD-brænder, som
brænder CD-R medier i 16x hastighed, CD-RW medier i 10x hastighed, og som
har en læsehastighed på ikke mindre end 40x. Gadeprisen på SixteenMAXX
forventes at blive på DKK 1.795,- inkl. moms, hvilket er den samme lave pris
som den tidligere TwelveMAXX CD-brænder fra Memorex. Ved køb af SixteenMAXX
medfølger desuden hele 50 blanke kvalitetsmedier, som hver har en kapacitet
på 700Mb.

SixteenMAXX CD-brænderen fra Memorex leveres inklusive programpakken Easy CD
Creator 5.0 Basic fra Roxio, som er en brugervenlig og fleksibel
programpakke til at skabe sine egne cd'ere med. Desuden medfølger kabler,
der forbindes mellem CD-brænderen og lydkortet, og naturligvis indeholder
pakken alle nødvendige løsdele som skruer mv.

"SixteenMAXX CD-brænderen er baseret på den helt unikke BURN-Proof*
teknologi, der også findes i forgængeren TwelveMAXX", udtaler Andrea
Pfingsten, der for nyligt er udnævnt til Marketing Centre Manager for
optiske produkter hos Memorex Products. "Tidligere var det ikke muligt at
brænde en cd-rom samtidig med, at man benyttede sin PC til andre
arbejdsopgaver. BURN-Proof teknologien i SixteenMAXX gør det muligt at
foretage ægte multi-tasking på sin PC, og man behøver ikke at vente med, at
afvikle andre opgaver til, man er færdig med at brænde sin cd", afslutter
hun. Den indbyggede buffer på SixteenMAXX er i øvrigt på hele 2Mb og
CD-brænderen har en søgetid på kun 80 millisekunder.

* Med BURN-Proof teknologien undgår man et ødelagt medie, når man brænder
sin cd-rom. BURN-Proof gør det muligt at udføre og afvikle flere
arbejdsopgaver samtidig med, at man skaber en cd - populært kaldet
multi-tasking.

Yderligere information om Memorex Products kan findes på:
http://www.memorexlive.com.

PRESS INQUIRIES:
United Coders
P.O. Box 37
4600 Køge, Denmark
Tel. +45 5665 5499
memorex@unitedcoders.dk
http://www.unitedcoders.dk

OM MEMOREX COMPUTER PRODUCTS:
Memorex er verdens førende leverandør af CD-R og CD-RW medier. Porteføljen
af produkter omfatter bl.a. et bredt udvalg af lagringsmedier,
computerudstyr og tilbehør til såvel den private forbruger som den
professionelle fagmand. Memorex har i mere end 25 år været leveringsdygtige
i kvalitetsprodukter til musik- og videoindustrien.

Memorex's produktsortiment består bl.a. af IT CD-R/RW medier, disketter, DA
CD-R medier samt MiniDisc og CompactFlash/SmartMedia produkter. Desuden
omfatter sortimentet state-of-the-art hardware, som bl.a. mus, multimedie
tastaturer, CD-RW drev, DVD drev, og combi-drev med adskillige funktioner,
som bl.a. DVD+CD-R/RW+CD-ROM.

Memorex Computer Products har på verdensplan mere end 200 ansatte og har
opnået et salgsresultat på $385 millioner I år 2000. I Europa varetages
virksomhedens økonomifunktion, logistik og kundeservice fra London. Memorex
har sit centrale varelager placeret i Holland. Salgs- og Marketingfunktionen
er placeret i Tyskland med et netværk af distributører overalt i Europa,
Mellemøsten og Afrika.