København den 31. oktober, 2007 - Skype og Logitech (SWX:
LOGN) (NASDAQ: LOGI), verdens førende udvikler af webkameraer, offentliggør i dag et samarbejde om at levere en ny standard for videosamtaler over internet: High Quality Video (HQV). Med High Quality Video via SkypeT, kan man i stort set hele verden gratis gennemføre videosamtaler, der er skarpere og bedre end nogensinde.
"Der er en stor forbedring i kvaliteten og oplevelsen af gratis videosamtaler over internet," siger Gareth O'Loughlin som er Skypes administrerende direktør for mobil og hardware. "High Quality Video er en glimrende mulighed for os til at "belønne" vores flere end 246 millioner brugere og give deres Skype-oplevelse et gevaldigt løft. Video benyttes allerede i hver fjerde Skype-samtale, så vi ved, at vores brugere er vilde med at se hinanden og ikke kun tale sammen. High Quality Video vil gøre Skype-samtaler levende. Førhen var det kun store virksomheder, der havde råd til at købe denne kvalitet. Nu kan alle se med."
"High Quality Video giver en dramatisk forbedring af kvaliteten og oplevelsen af at være i kontakt med din familie og dine venner og kollegaer via videosamtaler, uanset hvor du befinder dig i verden," siger Gina Clark, administrerende direktør og vicepræsident hos Logitechs Internet Communications business unit. "Når først folk begynder at bruge High Quality Video i VGA-opløsning med 30 frames i sekundet - som er den skarpeste nogensinde på Skype - er vi sikre på, at det bliver den foretrukne måde for dem at kommunikere på fremover."
Om High Quality Video Hvad enten det er en far, som læser en godnathistorie for sine børn, mens han er på forretningsrejse, børnebørnene som viser deres bedsteforældre deres første tabte mælketand eller kolleger i forskellige lande, der diskuterer et forretningstilbud, tilbyder High Quality perfekte billeddetaljer og en skarphed som hjælper med til at forbedre kontakten med deres venner, familie, kolleger og kunder - uden at skulle investere i og opstille omfattende udstyr til videokonference.
High Quality Video (Skype 3.6 til Windows og Logitech QuickCam® software, version 11.5) leverer videosamtale i VGA-kvalitet (640-by-480-pixels) med op til 30 frames per sekund (fps) ved brug af en bredbåndsforbindelse på minimum 384 kbps eller mere) samt et High Quality Video-certificeret Logitech-webkamera og en pc med dual-core processor. Begge brugere skal have adgang til udstyr, der opfylder minimumskravene for at opleve den fulde effekt ved High Quality Video.
Oplevelsen af High Quality Video opnås ved brug af Skype-software, Logitech webkameraer og fuldt re-designede drivere i QuickCam-softwaren, som alle er optimeret til at samarbejde på en ny måde, der aldrig tidligere er set på Skype. Logitechs nye webkamera-drivere er særligt udviklede til at genkende brugere, som har installeret den nye Skype-software.
Logitech webkameraer certificeret til High Quality Video High Quality Video på Skype er kun muligt ved brug af følgende premium Logitech-webkameraer: Logitech® QuickCam® Pro 9000, Logitech® QuickCam® Pro for Notebooks og Logitech® QuickCam® Orbit AF (Logitech® QuickCam® Sphere AF i Europa).
Alle tre High Quality Video-certificerede webkameraer er udstyret med optik fra Carl Zeiss og et førsteklasses autofokussystem til hurtig og trinløs fokusering. Logitechs autofokussystem stiller skarpt på mindre end tre sekunder og sørger for at holde billedet skarpt selv under ekstreme nærbilleder (indtil 10 cm fra kameralinsen).
Til brug i kontoret eller hjemme fås Logitech QuickCam Pro 9000 med fleksibel universalbase, så det nemt tilpasses enhver monitor. Til den travle forretningsmand anbefales Logitech QuickCam Pro for Notebooks som fås med et beskyttende etui og en justérbar klipsholder, der passer til selv store bærbare pc'ere med skærme på op til 20 mm i tykkelsen. QuickCam Sphere AF webcam kan dække 190 grader horisontalt og 100 grader vertikalt og er forsynet med en enestående 'pan-and-tilt tracking'-teknologi.
Pris og tilgængelighed Skype 3.6 til Windows forventes at være tilgængelig for gratis download på skype.com i november og vil understøtte 28 sprog. Logitech QuickCam Software version 11.5 er tilgængelig for gratis download i november på www.logitech.com/downloads.
Logitech QuickCam Pro 9000 koster 849 kr. inkl. moms i vejledende udsalgspris og Logitech QuickCam Pro for Notebooks koster 899 kr. inkl. moms. Logitech QuickCam Sphere AF koster 1.049 kr. inkl. moms. Webkameraerne kan også købes på www.logitech.dk og www.skype.com/shop.
Om Skype Skype sætter standarden for gratis samtaler via Internettet og gør det nemt og bekvemt for millioner af mennesker at være i kontakt med hinanden. Millioner af mennesker benytter sig hver dag af gratis Skype-to-Skype telefon- og videosamtale ved brug af vores software. Nogle betaler en lille smule per minut for internationale opkald til fastnet- og mobiltelefoner, eller køber ubegrænset landsdækkende taletid.
Vi certificerer og sælger hundredvis af forskellige hardware-produkter i samarbejde med over 50 partnere og arbejder med eksterne udviklere om at lave software, der udvider Skypes funktionalitet. Skype er blevet downloadet mere end en halv milliard gange og flere end 246 millioner mennesker fra stort set alle lande i verden, har registreret sig.
Skype er et eBay-selskab (NASDAQ: EBAY). Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan må får Skype på: www.skype.com.
For at bruge Skype og alle Skype-certificerede enheder og tilbehør kræves der opkobling til Internettet via en bredbåndforbindelse. Skype erstatter ikke din traditionelle telefontjeneste og kan IKKE bruges til nødopkald.
"Make your world a smaller place: talk, share and do more with Skype."
Skype, SkypeIn, SkypeOut, Skype Me, Skype Certified, Skypecasts, associated logos and the "S" symbol are trademarks of Skype Limited.
Om Logitech Logitech er verdens førende virksomhed inden for personligt IT-tilbehør, og den innovative drivkraft inden for pc-navigation, internetkommunikation, digital musik, hjemmeunderholdningssystemer og trådløse enheder. Logitech blev grundlagt i 1981 i Schweiz. Virksomheden er børsnoteret og handles på SWX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Virksomheden har fabrikker i større byer i Nordamerika, Europa og Sydøstasien.
# # #
Logitech, the Logitech logo, and other Logitech marks are registered in the United States and other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. For more information about Logitech and its products, visit the company's Web site at
www.logitech.com.