Hvem kan levere 8800GT kort...??? Mangel på Nvidia 8800 GT-grafik-chip truer med at sætte en dæmper på omsætningen op til jul. Danske it-distributører- og forhandlere er nemlig blevet Sorteper, i kampen om at få leveret de nye grafik-kort.
I modsætning til de større kanalspillere som kun har modtaget et fåtal af de populære kort, er det dog lykkedes den mindre, men meget stærke Nvidia-distributør, MM Distribution i Viborg (BFG, Zotac og Inno3D) at skaffe ca. 500 styks kort.
Ved launch-dagen den 29. oktober modtog MM-Distribution i modsætning til sine større konkurrenter hundredevis af GT 8800-kort, som stort set blev revet væk samme dag.
»Det er lidt den omvendte verden. Vi fik 500 kort, mens stort set ingen af de store distributører har modtaget nogen. Vi er de små fisk i markedet, alligevel fik vi de største mængder,« siger Direktør Mads Darboe, som forklarer særbehandlingen fra producentens side med adskillige års loyalitet og leverandørpleje med
blandt andet Nvidia-producenterne.
Læs hele artiklen her:
http://www.crn.dk/index.php/news/show/id=26466