Fra den 30. november skal TDC dokumentere, at prisen på tjenesteydelsen BSA stemmer overens med det tidligere monopols omkostninger.
TDC har nemlig mistet retten til selv at fastsætte prisen på tjenesteydelsen, som blandt andet skal sikre kvaliteten på IP-telefoni og IP-TV, http://comon.dk/index.php/news/show/id=33619
Bitstream Access (BSA) Tripple Play hedder tjenesten, der skal sørge for, at der er den nødvendige båndbredde til at kunder kan se fjernsyn over nettet eller ringe med internetforbindelsen.
Cybercity startede sagen og håber nu, at TDC sænker priserne på BSA Tripple Play.
»De priser her er indtil nu ikke reguleret, og det er TDC, der kommer med et bud, og det afventer vi med spænding,« fortæller Nicholai Pfeiffer, der er regulatorisk chef hos Cybercity.
Men TDC har tilsyneladende ikke misbrugt sit monopol. For det første var området ikke reguleret, for det andet var der ikke nogen, der endnu benyttede tjenesteydelsen.
Men i dag har Cybercity brug for lavere priser, fordi fremtidens IP-TV kræver en meget højere båndbredde. Hvis prisen så ikke ville blive sænket, ville det reelt holde andre selskaber udenfor markedet for IP-TV, mener Cybercity.
»Hvis TDC bare skruer prisen op uden at tage højde for eksempelvis stordrift, så ville Cybercity betale en alt for høj pris for IP-TV,« siger Nicholai Pfeiffer.
Han mener derfor, at det ville være markedsforvridende, hvis prisen ikke blev reguleret.
»Hvis prisen bliver unaturligt høj, og vi skal aftage det her produkt, og vi ikke kan tilbyde IP-TV på grund af den høje pris, så vil prisen kunne udgøre en adgangsbarriere,« mener Nicholai Pfeiffer.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/925557201/MjAwNy0xMS0yMSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzNjQ2
Nyhed leveret af http://Comon.dk