Hackere lukker teleselskab

Diverse d.  04. december. 2007, skrevet af System 8 Kommentarer.  Vist: 216 gange.


Mobivics mobilkunder må gå forgæves, hvis de vil tanke deres taletidskort op. Fredag aften nedlagde hackere teleselskabets hjemmeside, som siden da har været nede.

»Det er en meget ondskabsfuld form for hacking, og vi er i en utroligt chanceløs situation, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre,« fortæller en frustreret direktør for Mobivic, Bobby Elahi. Han har været vågen i 18 timer for at styre krisen.

Helt på spanden er firmaet dog ikke.

Lige nu arbejder det engelske it-firma Digitalk på at afdække, hvad der egentlig er sket, og Mobivic har derudover bestilt et nyt server set-up, så hjemmesiden kan komme op at stå igen.

»Det nye set-up lander i Københavns lufthavn klokken seks i aften,« beretter direktøren.

Det består blandt andet af nye firewalls fra Cisco og Sonic, der skal køre på Mobivics servere fra IBM.

På grund af angrebet kan Mobivic dog ikke få nye kunder, og derudover kan eksisterende kunder ikke få tanket op eller ringe til udlandet. Samtidigt kan Mobivic ikke give information til kunderne om angrebet, fordi hjemmesiden og mail-funktionen er nede.

»Vi har udvidet vores telefontid fra klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen, det er det eneste, vi kan gøre,« fortæller Bobby Elahi.

Årsagen til angrebet står hen i det uvisse. Hackerne har nemlig ikke kunnet få fat på følsomme oplysninger, fortæller direktøren. Hele betalingsdelen ligger hos en underleverandør, og det kører derfor på adskilte systemer, og en effektiv kryptering har ifølge direktøren holdt hackerne væk fra de værdifulde data.

Hackerne har altså ikke indtil videre fået penge ud af Mobivic, og det får direktøren til at undre sig.

»Vi mistænker nogle konkurrenter for at stå bag det her, og vi har fået nogle anonyme opkald omkring det her. Vi har nogle på nakken, fordi vi er vokset så meget,« siger Bobby Elahi.

Lige nu har Mobivic små 18.000 kunder.

De anonyme opkald har været til selskabets kundeservice.

»Vi har fået tre opkald om, at vi skal passe på, og så bliver der lagt på.«

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/3205244829/MjAwNy0xMi0wNCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzODcw

Nyhed leveret af http://Comon.dk
sorte_fyrste
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 19:08:47
Svar/Indlæg:
219/21
Han har været vågen i 18 timer for at styre krisen.

Puha den var slem...


Ghe2
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2007 19:18:37
Svar/Indlæg:
732/39
Ja fy for den 😉 gu ved hvor meget kaffe det kræver for at holde en direktør vågen i så lang tid.


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 19:43:13
Svar/Indlæg:
5891/423
#2 ja en direktør... det eneste vi nørder mangler er en computer+internet+ evt spil 😛 🤡


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 22:10:22
Svar/Indlæg:
4018/217
18 timer. er det normale ikke at være vågen i 16 timer. Jeg er da tit vågen i 20-24 timer. Fx om fredagen hvor jeg står tidligt op og går sent i seng.
Tror at han mener at han har været på arbejde i 18 timer.

Det skal bare have konsekvens hvis det er et andet selskab der har ødelagt det for dem. Er det nu jeg skal sige HOST TDC HOST?


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 22:20:13
Svar/Indlæg:
5421/53
#4 Og hvis man nu er selvstændig er man også tit oppe 3 dage i træk - med maks en time eller to i sengen.


Jaller
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 23:44:50
Svar/Indlæg:
657/18
buhu... tudtud.... så har man alså ikke udstyret i orden hvis man ikke har noget backup man kan få fat i inden for få timer.... Amatører..... godt man ikke har det teleselvskab..



OcDevil
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2007 00:17:44
Svar/Indlæg:
1262/95
# Mindst en 8-10 liter god stærk 😛

#6 Sikkerhed og backup er som regel altid de steder der bliver sparet på først, da der jo aldrig sker for én selv, det sker kun for alle andre.

Hvor mange har ikke en backup løsning idag, som måske aldrig er blevet testet? Kan der rent faktisk laves en restore og kan det der bliver restored bruges...?


Stepa
 
Overclocker
Tilføjet:
05-12-2007 11:26:37
Svar/Indlæg:
394/36
Det sku møg syndt for sådan et selvskab. De prøver og prøver, men har ikke kommet nogen vejne 😕