Zepto forbereder 17" gaming notebook

Diverse d.  06. december. 2007, skrevet af The Boss 7 Kommentarer.  Vist: 726 gange.

Zepto forbereder 17" gaming notebook




For at styrke sin markedsposition som ledende indenfor mobil teknologi forbereder Zepto nu også en 17" Gaming notebook. Notebooken skal i stil med sine 15.4" og 14.1" vise, hvad der er muligt på den Mobile platform med understøttelse af Intels kommende mobile Quad Core platform.

Zepto offentliggør i dag sin intention om til april at lancere en notebook baseret på den seneste mobile teknologi i et nyt revolutionerende stilrent design. Med en estimeret vægt på kun 3.4 kg og en tykkelse på kun 36 mm bliver gaming notebooken den letteste og tyndeste 17" på markedet på trods af sin ekstreme ydelse.

"Vi har haft en klar målsætning om at udbygge vores teknologisk markedsledende position. Udover at have haft fokus på et stilrent design, så har det at få markedsledende ydelse og vægt i den tyndest mulige bærbare PC været afgørende for os, da kundeønsker viser, at dette er nøgleparametre", siger Morten Kjærsgaard, Underdirektør, Zepto Computers A/S.

Zepto oplyser, at maskinen kommer til at basere sig på den nyeste teknologi fra Intel og Nvidia med understøttelse af blandt andet Intels kommende 4 kernede cpu'er. Prisen forventes at starte på ca. 12.000 kr. og skal konkurrere med mærker som Dell XPS og Alienware.




Zepto Computers producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Holland, Tyskland, Polen, Luxemborg, England, Portugal, Malta og Spanien. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto Computers konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service.

For mere information om Zepto Computers besøg www.zepto.com

HalfLife2
 
Overclocker
Tilføjet:
06-12-2007 16:02:03
Svar/Indlæg:
659/20
Kommer vi til at se 8800M GT? eller fortsætter de med deres kedelige 8600M GT?


Eskimow
 
Overclocker
Tilføjet:
06-12-2007 16:51:41
Svar/Indlæg:
431/38
8800M GT tror jeg på... ellers kan de da ikke konkurere 😛


Anonym191016
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-12-2007 17:10:43
Svar/Indlæg:
525/67
Glæder mig til de laver en 15" notebook med et 8800m GT 🙂

Ellers må man vel vente til næste sommer, hvor mid-end gfx'et skulle komme for den nye generation af NVidia. Håber bare det bliver på 256 bit.


Gr00wer
 
Overclocker
Tilføjet:
06-12-2007 19:31:06
Svar/Indlæg:
200/19
så man jo håbe de kan finde ud af at få varmen fra det extreme hardware ud af bærbaren.. så det ik ender med en del af de små, hvor grafikchippen bliver så varm at bærbaren slukker :no:


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2007 17:10:46
Svar/Indlæg:
262/26
kommer vi til at se DVI eller HDMI-udgang - det er snart på tide, at de finder de stik frem... S-video er efterhånden oldnordisk, og VGA giver ikke et godt nok billede på en ordentlig LCD-skærm...


Advanced
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2007 17:33:03
Svar/Indlæg:
6899/119
#3

Der kommer aldrig en 15" med 8800 i..


freehelp
 
Overclocker
Tilføjet:
18-12-2007 06:53:50
Svar/Indlæg:
53/3
#3
Jo der gør ;) men 15.4