Dating.dk misbrugt i spam-svindel

Diverse d.  11. december. 2007, skrevet af System 2 Kommentarer.  Vist: 250 gange.


Danske Freeway advarer nu sine brugere, fordi Dating.dk ufrivilligt er blevet blandet ind i et online svindelnummer.

Det er en spam e-mail, der ser ud til at komme fra en russisk kvinde, som Freeway beder sine brugere om at passe på.

Afsenderen af mailen giver nemlig udtryk for, at hun har set modtageren på Dating.dk. Den russiske kvinde har kontaktet flere brugere af kontaktsiden, men Freeway afviser, at der er sket en fejl hos selskabet selv.

»Dating.dk offentliggør ikke e-mail adresser, og der er heller ikke tale om en hacket database. Det er udelukkende tilfældige e-mail adresser eller adresser opfanget via ondskabsfulde annoncer med mere, der sendes til,« siger Peter Sønderby, medejer af Freeway og Dating.dk.

Han sammenligner i øvrigt spam-forsøget med de såkaldte Nigeria-breve, hvor afsenderen forsøger at lokke penge ud af godtroende danskere.

»Vi tager meget skarpt afstand fra den slags fupnumre, og håber, at danskere generelt kan gennemskue, at det er en ondskabsfuld e-mail på linje med e-mails og telefonopringninger, der lover store gevinster. Det har intet på sig,« siger Peter Sønderby.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/1091888275/MjAwNy0xMi0xMSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzOTc2

Nyhed leveret af http://Comon.dk
E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-12-2007 16:12:41
Svar/Indlæg:
4018/217
mmm en date med spam rrrrr. Måske lidt for opreklameret...


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2007 15:01:55
Svar/Indlæg:
7263/260
#1

Yeah, tror jeg godt nok også ..