IBM Danmark under anklage for overpriser

Diverse d.  04. januar. 2008, skrevet af System 16 Kommentarer.  Vist: 478 gange.


Ifølge et tilbud fra IBM Danmark fremsat overfor en kunde vil det tage 50 timer at installere en Oracle database. Det giver en regning på 75000 kroner for arbejdet efter IBMs normale konsulenttimepris.

Arbejdet kan imidlertid udføres på langt kortere tid, mener man hos databasefirmaet Miracle.

For at bevise sin pointe fik Miracle-direktør Mogens Nørgaard forleden en medarbejder til at installere en Oracle database på tid. For at rigtigt at understrege pointen blev medarbejderen iført spændetrøje og havde således kun næsen til at lave tastetryk med. Alligevel tog det ham kun en halv time at installere Oracle databasen, viser en video af forsøget, som Miracle nu har lagt ud på nettet.

Miracles happening med spændetrøjeinstallationen skyldes ifølge Mogens Nørgaard, at han og medarbejderne i Miracle er foragede over IBMs priser. Miracle er som database-specialist ikke direkte konkurrent til IBM og har ifølge Nørgaard ingen vinding ud af at kritisere en konkurrent.

»Vi er normalt ligeglade med hvad andre gør. Men det her er synes vi simpelthen er noget pis. Og der er alt for mange eksempler på IBMs ublu overpriser,« siger Mogens Nørgaard.

ComON har forelagt sagen for IBMs kommunikationchef Marie-Louise Arnfast, der dog er ret kortfattet i sin repons:

»IBM diskuterer ikke konkrete tilbud, vi har leveret til vore kunder, i pressen. Vi benchmarker hele tiden vores priser med andre leverandører, der leverer kvalitetsløsninger, og her ligger vi absolut pænt,« skriver hun i en svar-email.

Miracles næse-installation tog ikke højde for opsætningen af storage (SAN-allokering) og back-up, men havde man gjort det, ville disse processer ifølge Miracle ikke have øget tidsforbruget væsentligt ? især ikke hvis de blev automatiseriet gennem anvendelsen af scripts.

»I det konkrete tilfælde drejede det sig blot om 10 Gb, så SAN-allokeringen burde kunne gøres på ti minutter med et script ? lige som overvågning og backup selvfølgelig også kan sættes op med et script. Jeg håber da sandelig ikke et it-hus som IBM sætter tingene op manuelt hver gang,« siger
Miracle-medarbejder Morten Eagan,« der var manden der installerede Oracle alene ved hjælp af sin næse.

Videoen af den unikke installationsproces kan ses her http://www.youtube.com/watch?v=CHzV4LZnvHc



Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/4287800739/MjAwOC0wMS0wNCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0MjEy

Nyhed leveret af http://Comon.dk
PoloDude
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 15:31:56
Svar/Indlæg:
1084/4
"For at rigtigt at understrege pointen blev medarbejderen iført spændetrøje og havde således kun næsen til at lave tastetryk med. Alligevel tog det ham kun en halv time at installere Oracle databasen" 🤣 ha ha ha
Men jeg gad nu godt have mig et overbetalt job ved IBM 😲


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
04-01-2008 15:51:20
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Lige netop den detalje er for nice 🤣


Tonne
 
Superbruger
Tilføjet:
04-01-2008 15:56:09
Svar/Indlæg:
132/1
Vi har udliciteret alt support til IBM og aldrig har det været så svært, at få løst IT relaterede emner.
Eksempelvis tager det 4 uger, at få oprettet en ny bruger med windows login og en mail konto. Tør slet ikke tænke på, hvad det må koste. :no:


Grammo
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 17:39:27
Svar/Indlæg:
16/4
På mit arbejde har vi lige skoddet IBM de leverer vores netværksløsning og servere osv. Og det er elendigt, deres helpdesk er ringe og deres hastigheder på netværket er endnu værre.. Kan dog ikke huske vores nye firma til opgaverne..


DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 19:40:50
Svar/Indlæg:
6531/410

"Ifølge et tilbud fra IBM Danmark"

det vil sige kunden har førhørt sig på en pris og fået et tilbud så kan han jo tage det eller lade være.

man kan da ikke ud fra et tilbud sige de tager over pris , somme tider sætter man prisen højt på noget hvis man endtig ikke har tid eller gider lave lige det job for en kunde.



1holmes
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 19:50:46
Svar/Indlæg:
1375/88
#5 Ville det så ikke være nemmere, bare at sige til den potentiele kunde, at det har man ikke tid til, eller gøre opmærksom på at man ikke kan eller vil løse opgaven.
I mine øjne er det en svinsk måde at afvise folk på. Jeg forstår da godt at det kommer ud på den måde hvis alle bare sender et højt tilbud uden at begrunde det.


DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 19:59:03
Svar/Indlæg:
6531/410
nogle kunder vil anse det for svinsk at man siger den opgave vil vi ikke lave.

hvordan kan det være svinsk at give et tilbud kunden har da som altid sin frie ret til at tage det eller lade være.

en klog kunde ville så lade være.


Lars_hjort
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 20:43:59
Svar/Indlæg:
1900/33
Det sådan det foregår, men beder om et tilbud og man får det, så kan man sige ja tak eller nej tak.

/Lars


CoolerX
 
Overclocker
Tilføjet:
04-01-2008 21:41:45
Svar/Indlæg:
34/0
Hvis det er som DEVIL_DK siger og de ikke har tid, så er man da mere ærlig overfor kunden hvis man siger at arbejdet kan udføres om f.eks 3 måneder pga stor ordretilgang.... Det vil så sandsynligvis få kunden til at vælge en anden leverandør af arbejdet, men det vil deres løsning jo også... OG samtidigt give lidt negativ omtale i pressen 😕

@ Tonne
GGG 4uger... for noget som kan gøres på 5 minutter (ud fra din beskrivelse) og hvis serveren er forbundet til nettet, kunne gøres remote...


Smash
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2008 02:13:09
Svar/Indlæg:
194/13
Oh well, bed Miracle om at konvertere en Oracle på en Linux platform til en MS SQL på en Windows 2003 Server x64 og de nærmer sig IBMs tidsforbrug, hvorefter de må give fortabt...


OcDevil
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2008 13:33:48
Svar/Indlæg:
1262/95
#4 TopNordic ?

#10 Det er jo ikke det det handler om. Der findes ganske givet opgaver der er noget mere komplicerede end "next-next-finish" installations opgaver, men at tage 75000kr. for en opgave der kan løses på 30-60min, det er vel lige i overkanten?


subzero_
 
Superbruger
Tilføjet:
05-01-2008 14:25:45
Svar/Indlæg:
20/12
Når jeg skriver et tilbud på arbejdet, så arbejder jeg mig også ud fra "worst-case-scenario".

Kunden har altid lettere ved at acceptere, at det kun tog fx 10 timer at udføre arbejdet mens deres tilbud lød på 15 timer - den anden vej kan være grim!


Pioneer2k
 
Superbruger
Tilføjet:
05-01-2008 15:04:06
Svar/Indlæg:
870/45
Det er for fedt, men det er skisme ikke go' reklame for IBM 🤣


pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2008 19:26:27
Svar/Indlæg:
531/120
LOL det var den julefrokost ansvarlige hos IBM der skulle afgive tilbudet til kunden. og julefrokosten bliver jo meget mere Lykkelig når man har råd til 20 glædespiger 🤣


Smash
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-01-2008 14:48:10
Svar/Indlæg:
194/13
#10 Det er jo ikke det det handler om. Der findes ganske givet opgaver der er noget mere komplicerede end "next-next-finish" installations opgaver, men at tage 75000kr. for en opgave der kan løses på 30-60min, det er vel lige i overkanten?

Når man stiller med et værktøj som kan klare sagen som en leg og med den opfattelse at det er en overkommelig opgave hvorefter man derefter bruger 1½ dag på at få det til at virke og først derefter finder ud af at det ikke kan køre på en 64-bit platform... så er det slet ikke en helt i skoven sammenligning.
Det er jo nemt at sige det er en hurtig opgave, når man ikke have lavet sit forarbejde godt nok.


OcDevil
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-01-2008 16:24:10
Svar/Indlæg:
1262/95
#15 Nej OK, det er måske ikke den bedste forberedelse. Alt er nemt, hvis man ved hvordan man gør 😉