Wupti bryder loven

Diverse d.  07. januar. 2008, skrevet af System 16 Kommentarer.  Vist: 482 gange.


Onlinebutikken Wupti.com bryder forbrugerlovgivningen ved at nægte kunderne at veksle særlige rabatchecks til kontanter.

Det mener en kunde, som har indklaget onlinebutikken for Forbrugerombudsmanden. Og kunden bakkes op af en ekspert i forbrugerjura.

Kenneth Bojsen har ligesom 140.000 østjyder modtaget en rabatcheck fra det forbrugerejede østjyske energiselskab NRGi, som i december udbetalte 85 millioner kroner af sit overskud ad den vej. De såkaldte greencards kan kun bruges til indkøb af energirigtige varer i Wupti, som er ejet af netop NRGi.

»Wupti skriver selv på deres hjemmeside, at jeg ikke kan veksle mit greencard til kontanter, og hvis jeg bruger checken til at købe en vare, kan jeg heller ikke bruge min fortrydelsesret og få hele købssummen tilbage i kontanter,« siger Kenneth Bojsen til ComONs søsterorgan, CRN.

Han har derfor indklaget Wupti for Forbrugerombudsmanden for overtrædelse af Forbrugeraftaleloven og Markedsføringsloven. Her siger jurist Kia Hee Gade, at en betaling med en rabatcheck ikke giver onlinebutikker ret til at se bort fra kundernes lovbestemte fortrydelsesret for onlinekøb på 14 dage.

»Butikkerne skal give give kunderne deres fortrydelsesret,« siger Kia Hee Gade uden at hun dog vil kommenter den konkrete klagesag.

Samme melding kommer fra forbrugerjurist Mette Reissmann. Hun mener, at wupti ved at nægte at veksle NRGi's rabatchecks til kontanter overtræder Forbrugerombudsmandens retningslinier om loyalitetsprogrammer, som stammer tilbage fra 1997.

»For mig er der ingen tvivl om, at kunderne skal have mulighed for at vælge frit, om de vil bruge deres tilgodehavende til at købe varer, eller om de vil have pengene udbetalt kontant,« siger Mette Reissmann.

Wuptis direktør Torben Mouritsen ønsker ikke at kommentere sagen overfor CRN , men henviser til NRGi.

Siden CRN i november første gang skrev om NRGi's greencards og den udbredte kritik af ordningen har NRGi nægtet at udtale sig direkte til CRN og i stedet henvist til selskabets kommunikationsbureau. I en mail fastholder bureauet, at det er lovligt at tilbageføre tilgodehavender til de særlige rabatchecks i stedet for at udbetale kontanter.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/894940731/MjAwOC0wMS0wNyxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0MjI3

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 14:37:35
Svar/Indlæg:
1762/50
Hov Hov 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 14:50:49
Svar/Indlæg:
23132/740
Generelt, så er Wupti's forretningsmetoder tvivlsomme... men det er nok bare mig 😐


DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 15:55:22
Svar/Indlæg:
6531/410
ja det er helt ude i hampen man får et gave kort på 300kr men man kan kun bruge det til køb af bestemte vare.

man kan ikke bare vælge hvad som helst også trække de 300 kr fra.

et energi selskab burde slet ikke have lov til at drive sådan en forretning men sætte prisen ned på el istedet for.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 15:56:27
Svar/Indlæg:
7263/260
#2 Helt enig, ikke kun dig. 🙂


brainiac
 
Overclocker
Tilføjet:
07-01-2008 16:04:45
Svar/Indlæg:
840/10
det er da det vaerste jeg har hoert/laest...

men det er godt jeg ikke stoetter dem


Emze
 
Superbruger
Tilføjet:
07-01-2008 16:49:08
Svar/Indlæg:
666/100
åndssvagt at man prøver at snyde kunder.... Men godt det kom frem 🙂 Har aldrig og vil heller aldrig handle i Wupti... Var alligevel ikk så billigt i mine øjne 😛 hehe
WUPTI=KRIMINELLE 😲 😲

Hilsen Emre Gezgin Aka Emze 😀 😲 😲


FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 18:50:34
Svar/Indlæg:
4156/111
Haha, de har da vidst skudt sig selv i foden! 😀


pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 20:33:44
Svar/Indlæg:
531/120
Synes da det er meget fair, de giver en rabat check ud i håb om folk vil købe energirigtige vare. vil hvis ikke vil det kan de bare lade være med at bruge den..

det var ikke fordi de ville udbetale penge til kunderne af deres overskud..

jeg kan dog godt se problemet i at stedet cheken skal bruges er ejet af energiselskabet selv.. den er lidt grim..


Mentos3
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 20:38:38
Svar/Indlæg:
4230/89
hehe, de virkede heller ikke rigtig som de "pålidelige" typer 😛



btw, troede der var blevet lukket for alle spam-bots her på forummet(-> #8 😐)


camperman
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 21:14:52
Svar/Indlæg:
437/24
#9

Er det overskud? Var det kunderne kunne købe for ikke det de f.eks. havde betalt for meget, og så sådan at tilbage betalingen skete med disse checks?

Skulle det have været reelt skulle de checks kunne have været brugt på alle produkter der var energi rigtige og så havde ladet f.eks. energisparefonden finde en række energi rigtige produkter man kunne købe.

Så ville det have været mere fair, både for forbrugeren men også for de andre virksomheder som satser på at sælge energi rigtige varer.

Bryder mig bestemt ikke om idee om at en virksomhed skal bestemme hvor jeg skal smide mine penge lige meget hvordan man vender og drejer det er det kun god forretning for NRGi og Wuptii(men okay kan de få lov til det er det selvf fedt for dem).


silentk
 
Overclocker
Tilføjet:
07-01-2008 22:13:47
Svar/Indlæg:
48/10
#8.
så vidt jeg er indformeret skal de forbruger ejede elselskaber dele hele deres overskud ud til deres kunder. hvilket er det de har gjort i denne sag, men så bare valgt at give dem tilbage i en slags gavekort man kun kan bruge til få vare, i en webshop de selv ejer >_-?


#12
phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 22:27:43
Svar/Indlæg:
1399/43
alle kunder i NRGI har fået dette gavekort på 300kr som kan bruges til køb af energi A mærkede varer derudover har alle forbrugere modtaget en check på en procentdel af den energi de har forbrugt i det forløbne år,for mit vedkomnende 600kr,direktøren har også udtalt til jyllands posten at det er sidste gang de har brugt denne fremgangsmåde,men intentionen var at få forbruger til at købe mere energibesparende produkter for at formindske udledningen af CO2
og det kan jeg da ikke forstille mig der er nogen herinde der kan have noget imod,at de så skulle have båret sig lidt anderledes an er så en anden sag.


camperman
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2008 22:37:46
Svar/Indlæg:
437/24
#12

Jep ideen er jo ikke dum, men lidt forkert at de sørger for at pengene ender tilbage i deres egne lommer, men ingen som virksomhed ville jeg da heller ikke tøve 2 sekunder med at bruge den fremgangs medtode hvis det er inden for lovens rammer.

For det er selvf en god måde at sikre sig en indtægt til sin virksomhed.


DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-01-2008 15:30:01
Svar/Indlæg:
6531/410
nrgi skal da ike bestemme om jeg skal/vil spare på strømmen jeg betaler da selv for den og da det er mine penge skal jeg nok selv bestemme.


#15
phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-01-2008 22:00:04
Svar/Indlæg:
1399/43
#14
det er jeg da også overbevist om at det blander de sig ikke i,de prøver jo bare at komme med tiltag der kan få folk til at købe produkter der bruger mindre energi,men selvfølgelig hvis alle havde din holdning ville der heller ikke være den slags bekymringer om en 100 års tid. 😎


DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-01-2008 15:42:00
Svar/Indlæg:
6531/410
#15
du ved da ikke om jeg spare på strømmen eller ej.

det jeg mener er de skal bare udbetale det overskud i kontanter. når jeg har betalt for meget i strøm vil jeg da have mine penge rerut.

ville du finde dig i at have købt vare et sted med pris garenti også istedet for at udbetale forkellen fik du beløbet i dadler ?