Det berygtede Storm-net har nu hærget nettet i mere end et år. Storm fik sit navn i januar 2007, hvor programmet blev spredt i en bølge af e-mails om orkanen Kyrill, som hærgede Europa den 17. januar sidste år. De første Storm-relaterede mails dukkede dog op helt tilbage i oktober 2006, hvor Storm-mails blandt andet spredte den falske nyhed om, at den amerikanske præsident var død.
Siden er er næsten hver måned kommet et nyt Storm-udbrud. Den kriminelle bande bag botnettet forsøger typisk at udnytte aktuelle højtider og begivenheder som den amerikanske uafhængighedsdag, Halloween eller jul ved at udsende bølger af mails, hvor modtageren f.eks. lokkes med gratis spil.
I alle tilfælde er formålet med samme, nemlig at få modtageren til at åbne den vedhæftede fil, som installerer et malware-program på computeren, der dermed bliver omdannet til en viljeløs slave i det globale botnet Storm. De inficerede computere bliver så brugt til at sende flere spam-mails, starte denial-of-service-angreb og andre lyssky formål.
TrendLabs har samlet en historisk gennemgang af Storm-nettets hærgen, der kan læses på denne adresse: http://blog.trendmicro.com/chasing-storm-into-2008/
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/304571150/MjAwOC0wMS0xNyxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0Mzk2
Nyhed leveret af http://Comon.dk