I de seneste dage har ComON modtaget mere end 30 henvendelser fra læsere som har købt forfalskede USB-nøgler gennem Elgiganten, Bilka og A-Z. Det har nu fået Dansk Supermarked til at trække de berørte produkter af mærket »MicroMemory« tilbage fra hylderne.
Samtidig lover Dansk Supermarked, at alle kunder, som har haft problemer med en MicroMemory-nøgle købt i Bilka eller A-Z, kan få varen ombyttet eller pengene retur ved at henvende sig i butikken ? uanset hvornår produktet er købt.
Thomas Holm, der er indkøber i Dansk Supermarked, fortæller at beslutningen er truffet efter en dialog med leverandøren EET Nordic.
»Ifølge leverandøren drejer det sig om enkelt sending med 12-13.000 USB-nøgler i november. Denne sending skulle egentlig ikke være landet i vores butikker, men vi vil nu undersøge sagen fra Sønderborg, hvor en kunde har haft problemer med en USB-nøgle,« siger Thomas Holm.
Han fortæller at Dansk Supermarkeds butikker blev informeret allerede fredag om, at MicroMemory-produkterne skal fjernes fra hylderne.
Dansk Supermarked afviser at man har mulighed for at teste alle de elektroniske produkter, som sælges gennem butikkerne.
»Med det antal produkter vi sælger, kan vi ikke teste dem alle sammen. Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler, men det vil ikke være muligt for os foretage stikprøvekontrol af alle varerne,« siger Thomas Holm.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/3692871464/MjAwOC0wMS0yMSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0NDM3
Nyhed leveret af http://Comon.dk