Trådløse hippier får kold skulder i Danmark

Diverse d.  13. februar. 2008, skrevet af System 3 Kommentarer.  Vist: 764 gange.


I 2006 delte firmaet FON 50.000 trådløse routere ud til danske brugere, hvis brugerne til gengæld lovede at dele deres forbindelse med andre FON-medlemmer.

Det fik de fleste danske internetudbydere til at minde sine kunder om, at det strider mod abonnementsvilkårene at dele sin forbindelse med andre.

Alligevel forsøger finske Wippies nu med et lignende http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=34658. Wippies er en sammentræknning af Wireless og hippies.

Men beskeden er den samme fra de største danske teleselskaber i dag.

»I vores kontrakter står der, at forbindelser ikke må deles, så det, som de (Wippies, red.) slår på tromme for, er egentlig ikke lovligt,« siger Telias pressechef Rune Fick Hansen.

Han forklarer, at forbuddet er tilføjet for at undgå, at misbrug, hvor for eksempel et helt kollegie kun betaler for en forbindelse. Med linjen i kontrakten bliver næppe håndhævet.

»Vi har jo ikke foretaget os noget i forhold til FON, så vi forholder os på samme måde afventende over for Wippies,« siger Rune Fick Hansen, der får samme opbakning hos TDC.

»Vi følger dem (Wippies, red.) på samme måde, som vi fulgte FON,« siger kommunikationsmedarbejder Merete Lasthein hos TDC, der hellere vil advokere for firmaets egne hotspotsløsninger og mobilt bredbånd.

At begge selskaber har en afventende og passiv holdning til Wippies, kan hænge sammen med, at forgængeren, FON, aldrig fik en bemærkelsesværdig udbredelse i Danmark.

Men Wippies tror stadig på succes i Danmark.

»Samlet set forventer vi at nå op på 500.000 brugere i Sverige, Norge, Danmark og Finland,« siger Jacob Holst, der er talsmand for Wippies

Han kan fortælle, at der hverken i Sverige eller i Finland har været en eneste kritisk bemærkning af firmaets planer om at tilskynde til at dele sin forbindelse.

»Vi modarbejder jo ikke nogen. Man skal have en internetforbindelse for at bruge Wippies.«

Wippies adskiller sig blandt andet fra http://comon.dk/index.php/news/show/id=29461 på andre måder. Wippies tilbyder oprettelse af webmail og mulighed for online backup. Desuden er Wippies router forsynet med flere USB-stik, så man kan tilslutte harddiske, webkameraer og lignende.

Men er I ikke for sent ude. Nu konkurrerer i jo også med mobilt bredbånd?

»Hele vores setup er baseret på open source, så hvis nogen finder på at koble mobilt bredbånd til vores routere, så er det jo fint. I Sverige har 3 haft nogle problemer med at sørge for dækning på sit netværk, og det kan jo blive værre i fremtiden. I den forbindelse kan man sige, at jo flere, der tilmelder sig Wippies, jo bedre bliver netværket,« siger Jacob Holst.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/3457248569/MjAwOC0wMi0xMyxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0Nzcx

Nyhed leveret af http://Comon.dk
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-02-2008 18:39:00
Svar/Indlæg:
5750/124
det er da godt nok nogle hippier 🤣 ... men der er dog også noget godt i det de siger...


walker
 
Overclocker
Tilføjet:
16-02-2008 10:40:17
Svar/Indlæg:
71/3
Tree hugging hippies piss me off....... hæhæhæ

Citat "Cartman"

;)


BobbyHat
 
Overclocker
Tilføjet:
18-02-2008 09:48:17
Svar/Indlæg:
1/0
Det er sgu smart - jeg får en router GRATIS og får adgang til wifi alle mulige andre steder - og webspace og stor mailbox - og det hele er open source og de vil lancere nye tjenester hver måned, bla. push-to-talk. Alle kan udvikle tjenester til boxen. I want one.