Flere lande overvejer lukning af piraters internet

Diverse d.  19. februar. 2008, skrevet af System 13 Kommentarer.  Vist: 756 gange.


Det bedste middel mod piratvirksomhed er princippet om "three strikes and your out," mener pladebrancens interesseorganisation, IFPI.

Princippet betyder, at det er internetudbyderen, der skal være vagthund over for kundernes download eller upload af copyright-beskyttet indhold. Bliver man som internetkunde grebet i det een gang, får man en advarsel, anden gang bliver forbindeslen suspenderet, og tredje gang bliver den kappet permanent.

Frankrig har allerede vedtaget en lov, der gør det muligt at straffe brugerne for downloads. I kølvandet af IFPIs danske fogedretssag, der skulle stoppe for adgangen til Pirate Bay, synes "three strikes"-princippet at nyde stigende opmærksomhed i flere lande.

Seneste spiller på banen er den australske regering, som har meldt ud, at de vil følge udviklingen i Storbritannien tæt.

En talskvinde for australske MIPI (Music Industry Piracy Investigations) udtaler til Sydney Morning Herald, at man har lavet lobbyarbejde for netop dette forslag igennem de seneste 12 måneder. Hun mener ikke, at organisationen har nogen mulighed for at stoppe pirateriet uden internetudbydernes hjælp.

MIPI skal dog ikke forvente nogen frivillig indsats fra de australske udbydere.

»Internetudbyderne er ikke håndhævere af copyright-lovgivningen,« udtaler Peter Corones, leder af National Internet Industry Association i Australien.

Forbundet vil dog mødes med den australske kommunikationsminister Stephen Conroy i denne uge for at diskutere internetudbydernes forbehold over for "three strikes"-metoden.

I Storbritannien er der i hvert fald én udbyder, der ikke har noget imod at lukke for piraternes internet ? så længe virksomheden ikke selv skal betale omkostningerne. Sagen startede, da The Times i sidste uge kunne berette om den britiske regerings planer om at ændre på lovgivningen, sådan at britiske udbydere vil have et lovmæssigt ansvar for at føre "three strikes"-politikken ud i livet. Man skulle efter sigende føle sig presset af lignende initiativer fra USA og Frankrig.

Ifølge The Register skulle Tiscali i Storbritannien allerede have samarbejdet med BPI (British Phonographic Industry) i eksekveringen af en tre-trins-model af samme princip ? endda på frivillig basis. Samarbejdet skulle angiveligt have stået på siden oktober 2007, men nu er der imidlertid kommet kurrer på tråden.

Problemets kerne er de omkostninger, der medfølger, både når brugeren skal advares, men også når der skal lukkes ned for forbindelsen. Tiscali mener, aftalen indebærer, at BPI skal kompensere for udbyderens omkostninger. BPI siger til gengæld, at Tiscali selv skal dække udgifterne, da de blot håndhæver udbyderens egne vilkår og betingelserne.

Tiscali har ligesom de fleste andre internetudbydere en brugeraftale med kunden, der forbyder ulovlig fildeling på forbindelsen, hvilket giver udbyderen ret til at opsige abonnementet, såfremt en lovovertrædelse kan bevises.

Diskussionen om, hvem der skal betale omkostningerne kan give problemer i de fremtidige forhandlinger mellem udbyderne, rettighedshaverne og politikerne. Den britiske organisation for internetudbydere, ISPA, meddelte i sidste uge, at deres medlemmer blandt andet vil have midler til at sikre sig imod søgsmål.


Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/1176052981/MjAwOC0wMi0xOSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0ODYy

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Anonym20180621
 
Superbruger
Tilføjet:
19-02-2008 17:04:44
Svar/Indlæg:
438/15
Hehe ja gør de bare det - og se hvor mange kunder de egentlig mister 🤣

Der er mange flere end man tror der bruger diverse sider som fx piratbugten hensidan, mininova og så videre.


MadsH
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2008 17:05:07
Svar/Indlæg:
1915/57
Det mener jeg da stadig IKKE kan gennemføres uden en egentlig retsag,Der skal vel stadig overbevisende beviser til før at de sådan bare kan lukke,Og ikke bare at de sender et brev til en ISP.Og hvis det kommer igennem så bliver der trængsel om serverne hos de forskellige firmaer der lejer serverer ud 🙂


Conluxa
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2008 17:12:58
Svar/Indlæg:
12/0
Ud fra overskriften og dit svar om mistede kunder:
Så må det jo være de kunder som fortager sig noget ulovligt ?


Sjakalen
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2008 18:21:33
Svar/Indlæg:
1978/216
#1 Godt set. jeg plejer gerne at sige at de fleste af dem der siger at de overhovedet ikke har noget ulovligt på deres computer er fulde af løgn! men måske de ikke selv bruger div programmer osv. til at hente, rippe med, men så kender de sq nogle der selv bruger det det og som levere varen til dem.

Det er jo det samme som med hæler vare, smøger, sprut. osv. selv de mest ærlige, og dem der tjener KASSEN siger ja tak til en hurtig handel! hvis de kan kan spare 200 kr. eller mere

Og jeg snakker ikke om Hr og Fru hansen som får deres første pc i en alder af 65


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-02-2008 19:44:24
Svar/Indlæg:
2309/846
Det eneste der sker er at piraterne finder på nye veje til at sløre deres spor. Der er allerede udviklet fildelingnetvært der ikke kan spores, al trafik er krypteret, og trafikken sker i små pakker af gangen.

Hvem skal passe på mig som forbruger når en eller anden snotknægt bliver hyret af et privat firma til at overvåge min brug af nettet. Der vil altid være mennesker bagved, og de mennesker vil få en indsigt i mine private forhold som de ikke på nogen måde er berettiget til at have. OG FOR HVAD !? For at beskytte Britney Spears og Madonnas pladesalg. Rend mig lige et mørkt sted.

😎



bitman2
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2008 21:31:48
Svar/Indlæg:
193/40
hvornår sker det at overclocking.dk supportere ssl? Så snotknægten ikke kan følge med i min færden på nettet.

Nettet skal tilbage til folket ikke styres af IFPI og andre kommercielle virksomheder der patentere brugen farver som pink. Rend mig et vist sted over de nuværende patent rettigheder. Nu bliver kunstnerens rettigheder udvidet til at vare i 99 år i EU, fucking håbløst. Hvis manden ikke har tjent milliader de første 50 år så sker der sgu nok heller ikke noget de sidste 49 år.


1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2008 21:48:07
Svar/Indlæg:
5750/124
Polarfar, well spoken, specielt "Rend mig lige et mørkt sted"... jeg mener også at de snart er gået forvidt, det er fair nok at vi skal betale for vores ugærninger, men fanme nej skal en firma forbindelse cuttes fordi der er en der går noget dumt, det er altså lige groft nok... der er jo nogen som lever af deres internet forbindelse, og hvis det ikke er dem som lever af den som laver fejlen skal e vel heller ikke betale... man kan jo ikke værne sig mod hacking 100% eller hvad der nu ellers kan ske...


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2008 22:22:32
Svar/Indlæg:
5891/423
Ved godt det er OT, men jeg har bemærket at efter den så kaldte aXXo er blevet fængslet, så er der kommet 3-4 store rippere igen...

så kan man diskutere om dette er noget hø, eller hvad det er.. 😲


Rønn
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2008 23:48:55
Svar/Indlæg:
311/12
Det vil jo ikke give nogen mening overhovedet hvis det er forbindelsen bliver cuttet fordi man har hentet noget ulovligt.. Hele verden er ved at blive digitaliseret. Selv skattekort bliver sendt ud på mail nu.
Hvad vil du så gøre uden net?

Det kunen være vi skulle tage forbindelsen fra de folk der arbejder i folketinget i en måned og se hvor godt det kommer til at gå for dem 😎

Når det så er sagt, så er det da heller ikke ulovligt at downloade musik fra f.eks. thepiratebay sålænge du bare har købt cd'erne?
Jeg har da i hvert fald mange gange hentet musikken derfra i stedet for at rippe et par cd'er. Det er i langt de fleste tilfælde nemmere for mig at gøre.

Jeg vil heller ikke tro at de vil tjene nær så mange penge hvis de lukker for alt pirateriet end de gør nu. Meget af det musik jeg har på cd nu tvivler jeg på at jeg ville have hvis ikke jeg kunne høre det inden.. Ikke mindst fordi jeg ikke engang ville kende de bands.

Det er utroligt at der ikke er nogen der sætter en stopper for dem. I mine øjne har de forlængst overskredet grænsen for hvad der er ren og skær fornuft men nu snakker vi jo så bl.a. også om IFPI..
fornuft.. IFPI.. Det er 2 ting der ikke går godt sammen :no:


MaddPirate88
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 07:19:43
Svar/Indlæg:
2576/125
#9 Enig. Det her er ved at tage overhånd. Et privat ejet firma kan da ikke bestemme om jeg har ret til internet eller ej. Det ligesom parkerings bøder, der er det også private der udsteder bøder, og se hvor godt det går! 😕 Bare fordi en mand kommer tilskade og man ikke har ringet til hospitalet inde tiden på parkerings billetten udløber skal man betale 500 bobs. Hvad nu hvis han først blev fundet 5 minutter senere. 😐

Altså hvis de trumfer det der igennem, så opstår der bare en helot ny form for illegal piratkopiering, hvor det bliver solgt på gaden og nye netværk opstår som man ikke kan komme ind på uden speicelle koder osv.

I sidste ende ødelægger de det for dem selv. Har da tit købt lovligt materiale når prisen passer, og ikke de der totalt vanvittige priser for spil osv. men kunne da være man skulle holde op med det. Mange spil og film er mega korte i dag og af tvivlsom kvalitet. *host* EA Games *host*


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 14:31:52
Svar/Indlæg:
3233/128
Der kommer helt sikker andre udbydere af relakks de steder i verden som ikke kan retsforfølges p.g.a. lukkede regimer. Det kan sikkert være der bliver så mange penge i det at de så lovgiver at der ikke kan retsforfølges i deres land ved internetpirateri. Hvis man skulle give 150kr pr.md., og der var 10.000.000 brugere,luner det vel lidt i f.eks. Cuba's nationalkasse. 😉


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 17:24:47
Svar/Indlæg:
5874/1287
Lille Peter downloader ulovligt "I en kælder sort som kul", og farmand Knuds digitale signatur, skattekort, ejendomsvurdering, lægekonsultation, homebanking og div emails og surf er hermed udelukket. Det lyder da _helt_ rimeligt, ikke sandt?
De må sgu finde på en anden straf end lukning af internetforbindelsen.

Hvis man bruger en elektrisk boremaskine til at bore et ulovligt hul (f.eks i ens kloak, og ikke er autoriseret kloakmester), vil de mon så lukke strømmen? 😴


IgIbUu
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-02-2008 01:32:26
Svar/Indlæg:
639/66
vi har jo ikke noget at skulle have sagt alligevel... ligesom med de 3 klip og den nye rygelov...