Telia presset af 3G-succes

Diverse d.  20. februar. 2008, skrevet af System 9 Kommentarer.  Vist: 1173 gange.


I visse områder af Storkøbenhavn kan man kun bruge Telias mobile bredbånd om natten og i de allertidligste morgentimer. Resten af døgnet er der så mange brugere, der skal dele kapaciteten fra de enkelte master, at forbindelsen reelt er uanvendelig, viser en uformel test.

Pressechef hos Telia Rune Hansen bekræfter kapacitets-problemet.

»Vi har fået flere kunder til det mobile bredbånd, end vi regnede med, og det har lagt pres på udrulningen. Masteholdene er rimeligt pressede, så nu er vi gået over til at arbejde i døgndrift med at sætte nye master op,« fortæller han.

Han ønske ikke at oplyse, hvor mange danskere der har sagt ja tak til Telias tilbud om at prøve mobilt bredbånd gratis i en måned ud over den detalje, at det altså er langt flere, end selskabet på forhånd havde kalkuleret med.

Også TDC lancerede mobilt bredbånd ved årsskiftet, men her er der ikke kapacitetsproblemer, siger kommunikationsmedarbejder Per M. E. Christiansen.

»Salget går da godt, men vi har ikke overgået vores egne forventninger. Det er nok fordi, vi først er begyndt at markedføre det nu, hvor vi er langt fremme med udrulningen af nettet. Udfordringen med Turbo 3G er jo, at kunderne skal dele den kapacitet, der er. Og det er jo ikke kun bærbare med modem, der bruger nettet ? også mange 3Gtelefoner er koblet på, pointerer han.

Ifølge en undersøgelse foretaget af ComONs søstersite Mobil.nu foretrækker kun et fåtal af danskerne at koble sig på det mobile bredbånd ved hjælp af en TDC-forbindelse. I stedet foretrækker over 40 procent at bruge teleselskabet 3, mens 23,1 procent ville vælge Bibob. TDC blev valgt af syv procent, mens Telia og Sonofon blev foretrukket af henholdsvis 16,8 og 12 procent. Kun selskabet M1 scorer en lavere procentdel end TDC med små 1,1 procent.

Ifølge et lovkrav skal selskaberne med en Turbo-3G-licens have udbygget deres netværk til hele landet inden årets udgang.

Telias pressechef forklarer, at man trods kapacitetsproblemerne stadig kan love at dække et område med bredbånd, når blot kunderne kan få en Edge-forbindelse.

»De fleste steder er der god Edge-forbindelse. Edge er 238 Kbit, men vi tilbyder typisk 120-140 Kbit.

Kalder I det for en bredbåndforbindelse?

»Ja, det baserer vi på en EU-definition, der siger, at en bredbåndsforbindelse er alt over 128 kbit/s,« lyder det fra Rune Hansen.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/3645024036/MjAwOC0wMi0yMCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0ODgx

Nyhed leveret af http://Comon.dk
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 14:06:26
Svar/Indlæg:
5750/124
det er sku da ikk bredbånd... anyways, vi er også blevet snydt af 3, vi skulle kun bruge det til en addresse da vi ikke gad at have lagt tlf kabler ind i vores sommerhus, og vi spurgte til den præcise addresse, men da jeg så testede forbindelsen sagde den nogle og 60 kbits... og det er altså for ringe når man betaler for 3 mbits


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
20-02-2008 14:48:00
Svar/Indlæg:
1317/46
Jeg har lige anskaffet mig mobilt bredbånd fra 3, og det virker fint de steder jeg har testet. vha TDC's hastighedstest har jeg målt hastigheder på op til 5mbit i den sydlige del af Aalborg, hvilket jeg synes er meget fint, typisk har jeg en forbindelse på mindst 1,5mbit, hvilket er noget bedre end de maksimalt 1,5mbit som Telia tilbyder og så endda til samme pris.

Desuden har jeg testet forbindelsen i toget på strækningen mellem Aalborg og Kbh, hvor det også gave en acceptabel forbindelse hele vejen(undtagen under Storebælt).

Så jeg er indtil videre tilfreds, og regner med at beholde mit nye modem.


pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 19:58:16
Svar/Indlæg:
531/120
3 dækker bare bedre end de andre.. nok fordi de har brugt deres 3G netværk som de deres primære netværk i en del år efterhånden, hvor TDC og telia først er kommet på senere..

Min svigerfar købte en Nokia N95 i juni måned Hos TDC, i forventning om der var 3G dækning i solrød, men nææ nej det var der ikke.. altså helt ærligt 25 km fra københavn centrum og ingen dækning, det er sku tyndt..

var så nede ved dem for et par uger siden.. hvor der vist nok var kommet 3G dækning, men når han skulle hente noget gik det godt nok sløvt, lige så sløvt som GPRS. hvor jeg havde fuld forbindelse med min 3 dækning..



#4
kb
 
Superbruger
Tilføjet:
20-02-2008 20:25:51
Svar/Indlæg:
181/32
skal man bruge mobilt bredbånd er der altså ingen vej uden om 3, det er de eneste med ordentlig dækning.

#2 de gange jeg har brugt min E65, til intenret, i togt mellem ålborg og hadsten har der nu været nogle gevaldige huller i dækningen ude på "bøhlandet".
men generelt er dækningen rigtig god.


john_doe_dk
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-02-2008 22:40:22
Svar/Indlæg:
303/32
Hvordan kan man kalde noget med god dækning når der er så mange huller i nettet. Solrød ja det er ikke særligt langt ude, men selv i Ishøj finder der en del huller.
Jeg må sige at det er ikke noget jeg ville ofre penge på. Der er for mange problemer med 3 og helt ærligt hvad skal man bruge bredbånd til toget fra århus til kbh, det har toget jo fået. *GGG*

Men godt nogle kan bruge det. 🙂
Jeg vil bare ikke.


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
21-02-2008 12:07:30
Svar/Indlæg:
4033/364
nu er 3G dækning og især hastighed dynamisk, da det afhænger af hvormange der er på og deres brug (den prioriterer dem der er tættest på ) .

har testet det mellem togstationer mellem slagelse og valby + på stationen, og har ligger på i snit ca 2000/350 kbit/s - men nogle dage så er den langsommere og nogle dage er den hurtigere,.. kommer meget an på tidspunktet.

der er lidt huller på togstrækningen, men det er minimalt.. men de 7,2 Mbit/s der er teoretisk maks, har jeg ikke været i nærheden af..

#5
DSBs internet er dyrt (1kr pr. mb, eller abn. på 299 md) og den bruger også HSPDA (Turbo 3G) hops TDC.. så vil jeg da hellere have 3 med 299 pr. md og kunne bruge det hvor jeg vil (kan jo altid bruge GPRS hos TDC, hvis det kniber med 3G dækning). men generelt skal man jo dele med andre om båndbredden hos DSBs internet..

Generelt så er problemet at 3G nettet skal udvides og kapaciteten skal forbedres, da mange med mobilt bredbånd gør at det går langsommere generelt for den enkelte..


❤ mit 3 PCMCIA modem som pendler med >2 timers togtransport hver dag..


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
21-02-2008 15:11:05
Svar/Indlæg:
1317/46
Jeg er enig #6 det er langt billigere end DSB's net som vist er 1kr/min, hvilket efter 5 timer gør det lige så dyrt som 3(en tur/retur mellem Aalborg og Kbh tager ca 9 timer).

Jeg er også enig i at de 7,2mbit er utopi, forvent 1,5mbit i nærheden tættere beboede områder. Jeg vil på et senere tidspunkt teste(/bruge) modemmet mellem Aalborg og Sønderborg. Den sidste del af strækning er udenfor DSB's hovedstrækning, så der forventer jeg ingen god forbindelse.


thebonden
 
Overclocker
Tilføjet:
24-02-2008 21:59:56
Svar/Indlæg:
10/7
jeg kan kun sige at det ikke er mugliget at køre 3g på telefon på telias net men kun GPRS og EDGE og telia har til mig sagt siden 1/12 07 hvor jeg købte det at der gik ca 3-4 uger men nu siger de at der kommer i år alser senest 30/12 08 jeg har en HTC Kaiser med turbo 3G , GPRS og EDGE

»Salget går da godt, men vi har ikke overgået vores egne forventninger. Det er nok fordi, vi først er begyndt at markedføre det nu, hvor vi er langt fremme med udrulningen af nettet. Udfordringen med Turbo 3G er jo, at kunderne skal dele den kapacitet, der er. Og det er jo ikke kun bærbare med modem, der bruger nettet ? også mange 3Gtelefoner er koblet på, pointerer han.

så jeg kan kun sige at det er løgen


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
25-02-2008 05:10:53
Svar/Indlæg:
4033/364
#8

det ville ikke være første gang telia har lanceret noget som ikke er helt færdig.. *host* Zaptor og homefree har vist også været lidt (meget) problemfyldt...