Der er ingen tvivl om, at Intel pt. sidder tungt på tronen i highend segmentet. Men hvad, hvis man egentlig bare ønsker en stille og strømbesparende computer? Så er AMD faktisk et rigtig godt valg.
Vi nævnte for et par måneder siden i forbindelse med AMD's lancering af deres tripple-core Phenom X3 processor serie( http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=14332 ), at firmaet ville diske op med en 65W version af Phenom X4 på 1,8GHz, kaldet 9100e.
Nu er processoren altså endelig lanceret, og TomsHardware har kigget på den.
I testen nævnes der, at processoren lever op til det oplyste 65W TDP til fulde, men at ydelsen naturligvis ikke er i top - det er ikke en gamer-CPU. Men til programmer der udnytter 4 kerner, er det en særdeles god processor, set i forhold til strømforbruget.
Mht. overclocking, får de let vredet 600MHz ud af den, endda på standard v-core, så strømforbruget v. overclocking stadig ligger under 90W. Men da multiplieren er låst, og Phenom generelt har problemer med høj FSB, stopper overclocket brat der.
Læs testen her:
http://kortlink.dk/tomshardware/5avb