Det er absolut ikke en nyhed, at AMD her i løbet af sommeren kommer med R700, som for nylig officielt har fået navnet HD4870X2. Dette kort skulle være på markedet i slutningen af august og med det håber ATI selvfølgelig at skubbe konkurrenten af banen.
Det er ikke en hemmelighed, at Nvidias nye kort, navnligt GTX 280, er ATI's nuværende grafikkort overlegne rent ydelsemæssigt. Til gengæld har Nvidia haft alvorlige problemer med at holde deres priser nede i forhold til konkurrenten. Det, der har været en lille måneds heftig priskrig, når nu snart det ultimative punkt:
Lige omkring release af HD4870X2 eller måske et par uger inde i september, skulle Nvidia nemlig være klar med en 55nm-version af deres G200b-chip, som kommer til at være en del billigere at producere.
Expreview forventer fx at GTX 280 kommer til at falde i pris med 50usd, så prisen kommer til at ligge omkring 9800GX2.
Ingen ved helt, hvordan det kommer til at se ud, men spændende bliver det.
Kilder: - http://66.102.9.104/translate_c?hl=da&sl=auto&tl=en&u=http://www.expreview.com/news/hard/2008-07-07/1215423321d9417.html&usg=ALkJrhjjJbSYljxzqZWyDqFvXNTpnjKp3g
- http://kortlink.dk/5gx5