Så er der et nyt headset fra Razer. I kølvandet på det pænt anmeldte højttalersæt Mako, følger Razer nu op med et high-end gamer-headset. Dette sæt har fået navnet
Megalodon, som er en kæmpe-haj der levede for et sted mellem 1 og 20 millioner år siden. Selve hovedtelefonen skulle levere 7.1 virtual surround sound, og med et frekvensområde på 20 - 20.000Hz, hvilket jeg synes er pænt, for et sæt lyttebøffer. Mikrofonen er forstærket og med en følsomhed op mod -37dB.
Den medfølgende boks er selvfølgelig fjernbetjening,men indeholder også Razer´s Maelstrom Audio Engine. Denne hævdes at være udviklet fra udstyr i amerikanske kampfly, og om ikke andet, lyder det da sejt. Hjertet i Maelstrom Adio Engine skulle være en audio-processor, der er i stand til at levere en ydelse på 500 MIPS ! Design-mæssigt synes jeg dette sæt, er rigtig nydeligt, og det ville ihvertfald ikke skæmme mit skrivebord. :-P
Link: http://www2.razerzone.com/Megalodon/