I sidste uge skrev vi, at nVidia havde besluttet at give Intel X58-baserede bundkort mulighed for SLi; men kun hvis bundkortproducenterne hver især købte en nForce200-chip, og integrerede i designet. Altså en både unødvendig, klodset, og dyr løsning.
Billede fra overclock3d Heldigvis lader det dog til, at nVidia endelig har skiftet mening.
Tech Report rapporterer nemlig i dag om, at nVidia har udtalt, at X58-baserede bundkort nu vil få lov at understøtte SLi, uden brug af nVidia's chips.
Men SLi er ikke for alle.
Skal en bundkortproducent have SLi-understøttelse på sit bundkort, skal det givne bundkort sendes til SLi-verifikation hos nVidia, hvilket naturligvis vil koste en given sum penge. Endvidere skal det på bundkortets kasse fremgå, at det er "SLi-verificeret". Herefter vil bundkortproducenten få en nøgle, som skal implementeres i kortets BIOS, som vil låse op for SLi i ForceWare-driveren.
Man kan have lov at håbe, at der vil komme modificerede BIOS'er til andet end X58-bundkort også, så ikke-verificerede bundkort, samt bundkort med andre chipsets, ligeså vil kunne køre SLi.
Link til kilde:
http://techreport.com/discussions.x/15405 "Nvidia får SLi m. nForce200":
http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=14590