Spillet PC-spillere i flere måneder har ventet på, er nu rykket endnu et skridt nærmere PC-udgivelsen, med de, sandsynligvis ved en fejl(de er fjernet fra den org. kilde), offentliggjorte systemkrav.
Shacknews har for leden publiceret de anbefalede systemkrav, hvis man altså skal kunne trække spillet nogenlunde. Undertegnede husker stadig da han på udgivelsesdagen købte GTAIII med store forhåbninger; men selvom en 800MHz AMD Duron og et GeForce 2MX440 opfyldte minimumskravene, ødelagde hakkeriet alligevel spiloplevelsen lidt - summa summarum,
don't f*ck med de anbefalede systemkrav.
Men nok snak og nostalgi - her er de:
- Operativ System: Windows XP SP2
- Processor: Dual core processor (Intel Pentium D eller bedre)
- RAM: 2GB
- Harddisk: 18GB fri harddisk plads
- Grafikkort: 512MB DirectX 10 kompatibelt grafikkort, eller DirectX 9 grafikkort.
- Drev: DVD-ROM dual-layer
Det gør nok ondt på Microsoft, at Vista øjensynligt slet ikke er nævnt. Man kan dog umiddelbart undre sig over, at DirectX10-kompabilitet mht. grafikkort er nævnt - men det skyldes højest sandsynligt, at størstedelen af de kraftigere grafikkort alligevel understøtter dette.
Noget kunne altså tyde på at GTA4 bliver DirectX9 - men mere sandsynligt er nok at spillet kan køre i både DX10 og DX9. Med et GeForce 8800 eller et Radeon HD3800 og opefter, burde man være rimeligt sikret - men mindre kan givetvis også gøre det.
CPU-mæssigt nævner RockStarGames underligt nok kun Intel. En AMD Athlon64 X2, må dog anses for værende minimum ligeså god som en Pentium D, men en Core 2 Duo eller Phenom er nok heller ikke dum at være i besiddelse af.
At spillet bliver udgivet på Dual Layer DVD er nok ikke tilfældigt. Der anbefales 18GB fri harddiskplads, hvilket ikke er helt ved siden af da der kan ligge 8,5GB pakket installationsfil på en Dual Layer DVD.
Opfylder din computer kravene? Hvis ikke, er det om at komme i sving.
Grand Theft Auto IV er sat til at ramme hylderne den 18. November - så der er noget at glæde sig til.
Link til kilde:
http://www.shacknews.com/laryn.x?story=54727