Der har været så meget tale frem og tilbage omkring AMD's posistion over for Intel - om de nu vil klare den, og om de nogenside kommer til at levere konkurrence-dygtige produkter igen.
Det har vi muligvis fået svaret på fra AMD selv, der i dag (smart nok samme dag som den officiele lancering af Core i7), har offenliggjort nyeste segment af deres udspekulerede plan om at komme til at prikke til Intel på desktop CPU-markedet igen.
Vi havde vidstnok hørt rygter om at Deneb, den nyeste udgave af AMD's quadcore Phenom, skulle være både en god performer, men også en habil overclocker - hvilket især har været det der har manglet ved tidligere generationer af netop Phenom, men at AMD nu har valgt at navngive deres nyeste Phenom II CPU'er efter Intel's Core i7, betyder om ikke andet at selvtilliden i hvert fald ikke fejler noget, og det tager vi naturligvis som en positiv ting.
Men se nu her et eksempel på de kommende Phenom II:
AMD Phenom II X4
920 2.80GHz
AMD Phenom II X4
940 3.00GHz
Det minder umiskendeligt meget om Intel's Core i7:
Intel Core i7
920 2.66Ghz
Intel Core i7
940 2.93Ghz
Spørgsmålet til 10 guldmedaljer og en tur rundt om furre sø, står naturligvis på om f.eks en AMD Phenom II X4 940 på 3.00GHz, performer som en Intel Core i7 940 på 2.93Ghz. Hvis det er tilfældet, så er AMD på vej med det største comeback i nyere tid, for så kommer der nemlig yderligere en interessant ting ind i billedet, nemlig prisen.
Intel's Core i7 er nemlig prissat ret højt i øjeblikket, og omkring kr. 4000,- for en Intel Core i7 940 er alt andet lige mange penge for en "non-extreme" model, og hvis vi kender AMD ret, så ender det nok med en pris der ligger omkring det halve - men det er naturligvis ren spekulation.
AMD Phenom II X4 920 og 940 kommer efter planen på gaden d. 8. januar 2009, og bliver med DDR2 understøttelse stadig klacificeret som AM2+. Til febuar kommer AM3 med DDR3-understøttelse sammen med en skov af nye Phenom II CPU'er.
Men vent, vi har gemt det bedste til sidst...
AMD Phenom II X4 940 Black Edition, der efter AMD's eget udsagn clocker op til omkring
4.0GHz på luft og 4.0GHz+ på vand! Hermed må vi altså konkludere at nyheden vi postede herinde d. 6. oktober om at Deneb render 4.3GHz på luft, efter alt at dømme rent faktsik var holder stik, da en god overclocker med en "golden sample" udgave af en sådan CPU, nok har været i stand til at nå 4.3GHz, når nu AMD mener at 4.0GHz er inden for rækkevidde.
AMD ser altså ud til at vende stærkt tilbage, og som vi jo ved gælder alle kneb i krig og kærlighed, og det er i hvert fald ikke sidstnævnte AMD har linet op til med dette udspil.
Kilde: http://www.chiphell.com/