Uha nej. Jeg har skam stadig skiven... Org. jewel-case og det hele.
Det mest specielle ved det spil var ikke alene den realistiske grafik, men også muligheden for surround og at figurerne rent faktis bevægede munden, når de snakkede.
Jeg havde, dengang, et S3 Trio grafikkort, Pentium MMX 200 MHz, Soundblaster PCI 128 (det der senere skiftede navn til "AWE64" - af en eller anden mærkelig grund) og 32 MB RAM i computeren. Internettet var inde hos fatters computer, og var en 14.4 forbindelse (senere opgraderet til 56k flex)*
Jeg husker tydeligt den dag jeg fik spillet hjem. Jeg var så forfærdeligt skuffet over grafikken. Jeg havde jo glædet mig til det, eftersom div. medier ikke ville holde kæft om hvor fantastisk det var.
Det hele ændrede sig, da jeg umiddelbart efter købte et DFI SuperSocket7 bundkort, hvor PCI-porte og CPU-sokkel var forskudt. Dvs. der var plads til både grafikkortet og 3D-acceleratorkortet. Yessir. Voodoo-powah *ftw*.
Dengang hed operativsystemet Windows98 og API'en OpenGL.
Efter 'Half-Life', stod den på Quake II. Den org. skive er desværre blevet væk, men jeg har stadig spillet på en... "backup" -af en art 😛
Anywho.
Half-Life (Bounce) og Quake II (The Edge), er nok de to spil, mine kammier og jeg spiller mest, når vi endelig mødes til LAN en gang imellem. Selvom der er gået så mange år siden, og vores computere er blevet væsentligt kraftere, så er det altid de gamle spil vi vender tilbage til.
Ja ja. Bevares. Vi spiller da også CSS en gang imellem.
Men 'Half-Life'. Uha for en perle...
- Så glemmer vi lige alle problemerne med protokoller, BNC-kabler, terminatorer og deslige...
Stort tillykke herfra, til en gammel klassiker.
* - Egenligt mærkeligt at tænke på:
S3 Trio - 4 MB. Det er mindre RAM, end der er cache på min nuværende CPU.
Pentium 200 MHz - Det er langsommere end min FSB.
32 MB RAM?! Hold da kæft hvor tiderne skifter... Jeg sidder med 8 GB nu.
Og en harddisk på 2.1 GB...