Så er der nyt om nVidias kommende grafikchip, GT212, der bliver chippen der skal holde nVidia ovenpå, indtil GT300 er færdig.
Udviklingsmæssigt minder chippen om AMD/ATi's overgang fra R600->RV670, men også firmaets egen G92 - som begge overgik en krympning i transistortæthed, samt en reduktion i Ram-bus'en til 256bit.
GT212 kommer nemlig til, at blive produceret med 40 nanometers transistortæthed, hvilket TSMC får æren af, samt en Ram bus på 256bit; hvor GTX280(/GT200) nu har 512bit. Dette kan have flere årsager. Dels bliver printet billigere at producere - dog på bekostning af dyrere og hurtigere Ram. Dels kræver implementering af en høj Ram bus, at GPU'en er stor rent fysisk; som vi så det på R600 og GT200. Rammene bliver i øvrigt af GDDR5-typen, som der pt. bliver brugt på Radeon HD4870.
GTX280 - vi ved endnu ikke, om designet på det
kommende GT212 baserede kort, bliver tæt på dette Det rygtes fra unavngivne nvidia-medarbejdere, at chippen kommer til at få 384 shaderenheder, 96 teksturenheder; hvor GT200(b) har 240 shaderenheder samt 80 teksturenheder. Hvilket må siges at være en pæn forbedring, uden dog at være revolutionerende - især siden at GT212 arkitektonisk skulle være ret identisk med GT200(b).
De voldsomme ental shader- og teksturenheder gør, at transistortallet kommer op på utrolige 1800 millioner! Til sammenligning har en Intel Core i7 731 millioner.
Relativ størrelse, GT200 ift. GT212 Men grundet den lave transistortæthed, skulle både produktionsomkostninger og varmeudledning, blive reduceret en hel del, da overfladearialet blot er på 300mm^2; næsten en halvering fra GT200's 574mm^2 - og en god reduktion over GT200b's 470mm^2.
Den spændende chip, der kommer på et grafikkort, der måske kan blive navngivet GeForce GTX380, er planlagt til lancering indenfor 3-6 måneder.
Link til kilder:
http://www.fudzilla.com/index.php?option=com_content&task=view&id=11237&Itemid=34
http://www.hardware-infos.com/news.php?news=2629
http://www.kortlink.dk/tomshardware/5tf2