Zalman har netop udviklet en multifunktions-køler, der både kan bruges som low profile udgave på CPU og som heatsink på grafikkort.
Køleren ved navn VF2000 LED kan monteres på grafikkort fra nVidia's NVIDIA G9x-serie og ATi's RV700-serie. CPU-mæssigt skulle den kunne klare op til en TDP på 110W og passer på alle Intel LGA-775 og AMD AM2/AM2+/AM3 sockets - Socket 1366 er naturligvis udelukket, da de CPU'er der findes hertil, har en for høj TDP (130W+).
Blæseren på køleren er en 92mm, hvis hastighed varierer fra 1.400 til 2.350 omdr. / min. Køleren måler 126 x 110 x 45mm og har indbygget blå diodelys.
Kilde: http://www.matbe.com/actualites/58111/les-photos-officielles-du-zalman-vf2000-led/