Så har Asus udgivet noget af et superbundkort til den der virkelig, enten har penge, skal bruge en professionel workstation, eller vil have et bundkort der næsten uden grænser har en overflod, af alt hvad man kunne drømme om, til den ultimative PC! Og kortet er da også navngivet, med det "meget" ydmyge navn P6T7 WS SuperComputer
Kortet understøtter Intel CPU'er af typerne Core i7 og Xeon CPU'er i serien 3500.
Kortet har endvidere plads til ikke mindre, end 24 Gigabyte RAM helt op til typen DDR-3 2000 RAM!
Vi nævner lige kort nogle af hovedspecifikationerne for dette bundkort hér:
7 stk. PCI-E 16X-slots, hvoraf hele fire kan køre i 16X-mode samtidig, mens de tre resterende kører 8X. Dette er gjort ved anvendelse af 2 NF200-chips på bundkortet.
Asus har ikke underligt valgt, at markedsføre dette bundkort til Nvidia Tesla-anvendere. Bundkortet kan køre hele 3 Teslakort, sammen med et grafikkort. Tesla-kortene vil da tilsammen have 960 parallelle processeringsenheder, som kunne yde hele fantastiske fire Teraflops, i rå beregningsydelse. Men selvfølgelig kan man også benytte PCI-E slottene til, enten SLI eller CrossFire gaming setup, hvis man hellere vil det.
Det er 6 SATA-porte på Intels sydbro og disse understøtter RAID0, 1, 0+1, 5 og JBOD. Yderligere har Asus udstyret kortet med en Marvell 88SE6320 SAS-kontroller med to porte - denne understøtter RAID 0 og 1.
Netværkskortchippene er fra Realtek og understøtter "teaming" konfiguration.
Prisen skulle angiveligt ligge på ca. omkring 3.250,- Dkr., hvilket prismæssigt ikke er langt fra Asus serie af Rampage II Extreme Republic of Gamers bundkort - der er ca. 750,- Dkr. til forskel mellem de to kort, pt.. Dette synes ikke af meget i merprisforskel, hvis man ser på P6T7 WS's imponerende udstyrsliste og egenskaber.
Der foreligger pt. ingen kendte reviews af dette nye "superbundkort".
For en teknologisk forklaring på hvad og hvordan en løsning på dette bundkort virker med NVIDIA's Tesla og SLI, samt ATI's CrossFire og GPGPU teknologi, se da dette link til Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Stream_processing
Link til produktet hos Asus: http://asus.com/product.aspx?P_ID=9ca8hJfGz483noLk
Link til AMD/ATI's side om CAD/CAM beregning/GPU-baseret beregning/workstation brug:
http://ati.amd.com/products/firegl.html
Link til NVIDIA's side, om CAD/CAM beregning/GPU-baseret beregning/workstation brug:
http://www.nvidia.com/object/tesla_computing_solutions.html