Der er stort set ikke en eneste af Intel's Itanium-CPU'er som ikke har været ramt af forsinkelser ifht. Intel's roadmap. Og dette gælder også for den nyeste der er på vej med kodenavnet "Tukwila".
Tidligere lanceringsdato for "Tukwila" var sat til cirka 2005-2006. men sidste år besluttede Intel, at vente indtil midten af 2009, da man ønskede at indbygge DDR3-ram support i CPU'en. Tukwila vil blive den første CPU af Itanium-serien med 4 kerner og hele 30 MB cache. Men nu er Tukwila så blevet udsat igen - denne gang til 2010.
Intel oplyser, at udsættelsen sker da man i den interne testfase har opdaget muligheder for optimering af CPU'ens design, som vil øge dennes ydelse betragteligt. Og her nævner Intel, at denne nye Itanium vil kunne yde dobbelt så godt, som tidl. modeller. Samtidigt ønskes der designkompatabilitet med den nuværende Xeon-serie af CPU'er. Men det kan godt vise sig, at Intel måske skal til at løbe mere, end stærkt da Oracle jo som sagt har opkøbt Sun og ønsker, at fortsætte med Sun's SPARC-serie af ultraprofessionelle 64-bit CPU'er.
I øvrigt kan Itanium benyttes i servere med op til 512 processorer og 1 petabyte RAM (1024 terabyte).
Tukwila's specifikationer bevares dog og vil være følgende:
65 nm Quad-core med 2 milliarder transistorer, 30 MB cache, Multi-Threading support, 2 integrerede memory controllere og en TDP på 130W.
Til de interesserde kan det oplyses, at en Itanium CPU koster mellem 8.539,- Dkr. og 240.553,- Dkr. på EDBpriser.dk. Så det bliver nok ikke lige den du køber til din næste overclock. Til gengæld kan man sikkert sætte privat verdensrekord i benchmarking med Pi-beregning på en Itanium af de helt store ;)