Intel har bekræftet at den nye CPU de vil annoncere senere i år er "Nehalem EX". Det nye i Nehalem EX er, at denne vil være udstyret med ikke mindre, end 8 kerner. Og som mange nok husker, så var der flere der blev skuffede, da Core i7-serien udkom, med "kun" 4 kerner.
(Billedet viser en noget ældre Intel CPU) Nehalem EX er en CPU i serien Xeon - altså en professionel CPU, men nu baseret på Nehalem-arkitekturen som er meget kendt fra Core i7 serien af "normale" forbruger CPU'er. Det er bekræftet, at den nye CPU vil have 2.3 milliarder transistorer, benytte DDR3-RAM og have on-chip memory controller.
Intel siger Nehalem EX vil bruge Intel's QuickPath Interconnect teknolgi, i stedet for at have en "normal" front-side bus.
Intel har ikke afsløret en release dato for Nehalem EX, men denne vil givet vis komme på markedet i anden halvdel af 2009. De sidste par år har Intel altid released deres high-end Xeon'er sent i 3. kvartal af året.
Intel's træk med at annoncerer Nehalem EX med 8 kerner bør ses som et direkte, strategisk modtræk til AMD's annoncering af 6-kernede Opteron CPU'er tidligere her i maj. Nehalem EX forventes, at outperforme Penryn "Dunnington" Xeon-serien ganske betydeligt.
Intel vil
ikke frigive flere specifikationer på Nehalem EX endnu. Vi følger med spænding sagen...