Ganske som vores eget toldvæsen har hunde der kan opspore cigaretter, hash og andet skidt, har myndighederne i malaysia nu fået hjælp af hunden Paddy. Paddy er en sort labrador der er specielt trænet til at opspore de kemikalier der findes i DVD plader.
Hunden er en gave fra MPAA ( Moving Picture Association of America ) der skønner at den meget omfattende piratkopiering af film, alene i østen koster filmselskaberne over 1 mia. dollars om året.
Ved aktionen blev seks varehuse lukket ned, og i det ene blev over 35.000 DVD film beslaglagt. Det var helt nye titler som Angels and Demons, Star Trek og Terminator Salvation der var på hylderne - film der knapt nok har haft premiere.
Skal vi skyde på at Paddy har fået en ekstra godbid, og at madbudgettet og udgifterne til hundeluftning er tjent ind flerfold ved dagens raid.
kilde: hardware.no