Han blev kendt for at knække kopi-spærringen på DVD'er, og fik dermed tilnavnet DVD-Jon. Hans borgerlige navn er Jon Lech Johansen, direktør i sit eget firma, der laver programmer og internettjenester af forskellig art.
Sidste år blev tjenesten DoubleTwist introduceret. Her kan du synkronisere eksempelvis al din iTunes musik med enheder der ikke har hverken Apple logo, Apple-hvid farve eller Apple pris.
For at gnide ekstra salt i såret har Jon nu købt en kæmpestor reklameplads på Apples bygning i San Francisco for at gøre reklame for DoubleTwist. Reklameteksten lyder -
"The Cure for iPhone Envy. Your iTunes Library on any device. In Seconds".
Det store billboard er placeret direkte under Apple's logo.
kilde: Business.dk