Opera har flere gange ændret den måde vi oplever internettet på. Med Unite, der bliver indbygget i Opera 10, bliver det ganske let at sætte computeren op så den fungerer som en simpel server.
De fleste idag kan ikke bruge hjemmecomputeren som server, da de har Dynamisk IP-adresse hos deres internetudbyder, hvorfor deres IP-adresse ikke er statisk, men ændrer sig ofte. Opera har løst dette problem ved, at opsætte en proxy-adresse der automatisk tilpasser sig brugerens aktuelle IP-adresse, når denne logger på sin Opera konto. Derved gøres det muligt, at dele filer direkte fra egen computer.
Opsætningen er som videoen viser, http://www.youtube.com/watch?v=-omonwFkkrY, ganske simpel - og de filer og services der deles, kan også besøges med andre browsere, end Operas egen.
En anden del af Opera Unite, som ikke har fået meget medieomtale, er forsøget på at skabe services som dem man ser på sociale netværkssider. Der er en opslagstavle, i form af Fridge, samt et personligt chatrum(lounge). Sammen med mediedelingen gør det, at der ikke mangler ret mange applikationer før Opera brugere kan skabe deres eget Facebook-lignende miljø på hjemmecomputere. Jeg ved ikke om det sker, men det er en mulighed.
Jeg ved personligt, at jeg vil bruge Opera Unites Photo Share i fremtiden, da det vil gøre "ham med kameraet" i stand til at dele billeder i fuld opløsning, med dem jeg vælger og uden risiko for, at et firma som Facebook kan kræve brugsret over mine billeder.
Opera Unite findes i øjeblikket i en Alpha version, til både Windows, Mac og Linux, og kan downloades herfra:
http://labs.opera.com/news/2009/06/16/ (installationen indeholder også Opera 10 Beta)