Silicium-pusheren Intel har netop annonceret, at prisen på deres Solid State Discs angiveligt vil dykke til under det halve, i løbet af 2010.
Firmaet vil nemlig lancere SSD baseret på 34nanometers produktionsteknologi, i samarbejde med Micron. Den større transistordensitet - der betyder flere chips pr. wafer og dermed lavere produktionsomkostninger - vil sammen med et forbedret design, gøre de kommende diske væsentlig billigere.
Og dét er godt nyt for os forbrugere, der endnu ikke for alvor, har taget fremtidens lagerteknologi til os endnu. Dels grundet lav lagringskapacitet; dels grundet den høje pris.
Ifølge Intel, som producerer højt ydende diske, vil fokus ikke ligge på enorme ydelsesforbedringer, ifbm. de første SSD-produkter med 43nm-chips. Men mon ikke, at de fleste kan tage sig til takke, med 250MegaByte i sekundet, så længe prisen er rigtig - det er trods alt omkring 3 gange så hurtigt, som nutidens traditionelle harddiske kan klare.
Også Samsung, Toshiba og SanDisk, skulle være godt i gang med deres 32nanometers-produktion af NAND Flash Ram, der netop bliver brugt på Solid State Discs - så der bliver utvivlsomt priskrig på disse nye produkter inden længe.
Generelt er prisen på SSD faldet ekstremt hurtigt. Intel lancerede eksempelvis deres 160GB X25-M i December sidste år, til 945$ stykket. Den kommende 34nm-baserede version vil koste 440$ - lige under det halve.
Link til kilde:
http://www.dailytech.com/Intel+Launches+34nm+NAND+SSDs+Claims+60+Price+Cut+Possible/article15742.htm