Zeptos direktør og stifter Lasse Frost har valgt at træde tilbage. Ny direktør i selskabet bliver Karsten Ree, der netop har sikret sig aktiemajoriteten efter den netop overståede aktieemission.
Efter at have sikret sig aktiemajoriteten i selskabet har Karsten Ree valgt at tage roret i computerproducenten Zepto, hvor han tiltræder som direktør. Det oplyser det First North-noterede selskab i en meddelelse.
Sammen med et nyt ledelsesteam bestående af vicedirektør Ole de Leeneer samt vicedirektør Christian Ree, skal Karsten Ree nu fører firmaet videre.
Selv siger Karsten Ree om skiftet:
"Jeg beklager Lasse Frosts beslutning, men glæder mig over opbakningen fra selskabets medarbejdere, hvilket gør, at der ikke ændres ved den positive retning, selskabet styrer imod."
Nogen vil nok erindre at Karsten Ree var manden bag succesen Den Blå Avis der som bekendt blev solgt til Ebay for 2,1 mia. kr. Tiden vil nu vise om Karsten Ree vil være i stand til at gøre Zepto til en lige så stor succes. Det er der tydeligvis nogen der mener, for straks efter meddelelsen steg Zeptos aktiekurs med over 60%.
Kilde:
http://zepto.dk/Files/15_Presse_17_2009_zepto_direkt%C3%B8rskifte_180809.pdf