Amerikaneren Erik Estavillo sagsøger nu Blizzard, der står bag World of Warcraft for at have ødelagt hans liv. Han kræver en million dollars. Blizzards brøde består i at have lavet spillet unødigt langsomt. Estavillo mener, at grunden til, at det er så langsomt at gå og løbe i spillet skyldes en snedig og ufin forretningsstrategi fra Blizzards side.
"Det betyder, at spilleren er længere tid om at nå sin destination," skriver Estavillo i sagsanlægget fortæller Gamepolitics.com.
Når spilleren bevæger sig så langsomt, så varer spillet længere, og det betyder, at spilleren er nødt til at betale den månedlige abonnementsafgift i længere tid. Hvis Blizzard havde sat farten op, så ville man spare en masse penge på, at blive færdig i en fart.
Ydermere skriver Estavillo, at han lider af flere sygdomme, der betyder, at spil er hans eneste fornøjelse, og han ikke ønsker at ende som Shawn Wolley, der spillede Everquest, men tog sit eget liv i 2001.
Erik Estavillo har indkaldt flere ekspertvidner der kan fortælle om at føle sig fremmedgjort. Blandt andet sangskriveren i Depeche Mode Martin Gore, der har beskrevet fremmedgjorthed i sine sange i 30 år. Også Hollywoodstjernen Winona Ryder er kaldt i skranken, fordi hun kan identicere sig med hovedpersonen i bogen Catcher in the Rye (amerikansk klassiker, der inspirerede Mark Chapmann til at skyde John Lennon).
Estavillo mener Ryder, kan:
"Forklare om fremmedgjortheden i Catcher in the Rye og hvordan det kan sammenlignes med fremmedgjorthed i livet/videospil som af World of Warcraft."
Estavillo har tidligere stået bag flere andre søgsmål mod blandt andet Sony og Micosoft for PS3 og Xbox 360.
Kilde: www.crn.dk
Her fra redaktionen kan vi vist kun tilføje en kommentar i bedste World of Warcraft stil - EPIC FAIL!